Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Ungdomssorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomssorg.
389
Fru Blankseth saa frem for sig — fremover i tiden . . .
Og der steg som et syn frem for hende — mindelser fra
noget, hun havde set som liden ... et par smaa
barneansigter, blaa og blege og med glansfulde øine, merkede af
sotten–
Længe maatte hun have siddet og stirret ind i dette —
ligesom i en ond og styg drøm; for hun vaktes først op ved
at høre Blankseths patentnøgel i entrédøren.
–Mens Gerda i den skumre høsteftermiddag, eier
krævede pianolysene tændt, lod øvelser og etuder jage hen
over tangenterne i viltert løb inde i stuen, havde bankchef
Blankseth og frue trukket sig tilbage til det ud mod
gaarden vendende soveværelse for at tage sig sin vanlige
middagshvil.
«Saa, du ! . . . Saa, du!» . . . lød bankchefens stemme
i dunkelheden derinde, mens truen med vaade øine fortalte
om hroderens besøg. «Jeg vidste jo nok, at der var
brystsvaghed i familien, men ikke i den grad . . . Det var det
eneste, vi havde at udsætte paa ham, stakkars gut! . . .»
«End Gerda da, Bertram?» . . . kom det i skjælvende
medfølelse fra fruen.
Bankchefen trykkede kun hendes haand til svar.
Og det blev saa stille, saa lydhørt stille, inde i
soveværelset. Det var, som om alting dæmpedes af taagen, der som
vaad bomuld laa tæt ind paa vindusruderne. Gerdas løb og
øvelser inde fra stuen kunde næsten ikke høres mere . . .
«Du faar snakke til hende du, Minda, saa lempelig du
kan,» brød bankchefen omsider tausheden. «Hun maa
ialfald vide fuld og hel besked. Det skylder vi baade os selv
og hende. Tvinge hende kan vi jo ikke . . . Kunde du
ikke stille hende en Pariserreise eller noget sligt i udsigt?»...
udbrød han pludselig som ud af en idé, der kanske kunde
være egnet til at vinde gehør.
Ved ellevetiden om aftenen kom fru Blankseth ind i
Gerdas værelse med et lys i haanden. Gerda havde netop
lagt sig. Hun sad i sengen og knyttede et baand om det
udslaaede, cendréfarvede haar.
«Du Gerda,» begyndte moderen lidt usikker. «Jeg vilde
gjerne snakke med dig lidt iaften. Far og jeg har fundet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
