Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Valdemar Vedel: By og borger i middelalderen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Vedel: Bv og borger i middelalderen. 413
fortidens liv. Forfatteren har som naturalist stillet sig en
halvt experimental opgave. Han har sagt til sig selv: «Jeg
har i middelalderens byer og deres liv givet et afsluttet
samfund, som jeg kan betragte for sig, uden hensyn til
omverdenen og de historiske begivenheder, der udefra kan influere
paa det. Livsforholdene i disse byer maa nødvendigvis arte
sig nogenlunde ens overalt, de staar jo stadig i omtrent den
samme stilling til udenverdenen. Nu vil jeg undersøge,
hvorledes disse forhold og det levesæt, som de fører med
sig, præger de mennesker, som undergaar indvirkningen
deraf. De kan være af forskjellig race, de kan have
medbragt forskjellige temperamenter og ideer; det jeg vil se, er,
hvorledes dette oprindelig forskjellige menneskestof af de
ligeartede forhold under tilværelsens kamp overalt faar de
samme eiendommeligheder i sin smag og i sine livsmaal, i
sit blik paa tilværelsen og sin vurdering af den, i sine
meninger, sin fantasi, sin stil, sin kunst. Ja, endog deres ydre
maa faa et udtryk, der kan kjendes igjen overalt, disse
pander er rynkede af de samme bekymringer, dette blik fæstnet
i den samme slags opmerksomhed, disse læber har smilet
af den samme slags spottelyst, disse kinder, disse hager
rundet sig i det samme slags velvære, — maa jeg da ikke
i ansigtets minespil se det samme slags udtryk i syd og i
nord? Jeg kan her i middelalderens byer studere
udviklingen af denne type næsten i en slags renkultur; for byerne
er saa afsluttede, de danner en verden for sig, hvor
menneskene gjensidig supplerer hverandres tilværelse; de trænger
ikke til udenverdenen, og hver by udvikler sin egen
eiendommelige kultur. Derfor kan jeg i dette historiske stof
studere videnskaben om mennesket. Hvert fænomen, jeg
iagttager, bliver næsten saa godt som et experiment. Jeg har
tilsvarende betingelser paa mange andre steder; dersom de
har frembragt tilsvarende fænomener, kan jeg i dette
fænomen konstatere resultatet af en lov. Jeg bliver saaledes ved
betragtningen af dette historiske stof ikke indskrænket til at
studere historie; jeg studerer experimental psykologi, hvor
historien leverer mig experimenterne. Den historiske
videnskab er altid bunden til tid og sted, enten den nu specielt
undersøger, hvordan den enkelte begivenhed har tildraget
sig, eller den følger de aandelige strømningers bevægelser
gjennem landene. Men min videnskab er i dette tilfælde —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
