Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok.
datidens. Tidens mennesker var ham for smaa, og med den
største idealisme, verden har seet, danner Michelangelo nye,
egne mennesketyper, overmennesker, om man vil. Det er
Sa-vanerolas foragt, der gaar igjen, og kanske ogsaa hans
drømme om en ny menneskehed, som møder en i de
michelangeloske giganter. Tyskerne har kaldt ham kunstens
«Weltschicksal», idet han brød med fortiden, peger han
snart over renaissancen og giver det vældigste udtryk for
den nye tid. Hans første arbeider bærer dog
høirenais-sancens store stil. De er det mest storslagne udtryk for
denne tids grandezza — ogsaa modestia. F. eks. «Pieta» i
Peterskirken. Her er intet hjerteskjærende skrig, ingen
krampagtig smerte, som man altid møder i tidligere
fremstillinger. Det høver sig ikke for Guds moder og
himmelens dronning at vise jordisk smerte. Hele smerten ligger
udtrykt i Marias berømte egte michelangeloske
haandbevæ-gelse. Eller tag madonna fra Brygge eller madonna med
bogen. Hvor fjernt er hun ikke fra hele det menneskelige
liv med alle dets smaa sorger og glæder. Hvilken
angerfuld synderinde skulde vove at bede hende om tilgivelse ?
I tidligere tiders naive elskværdige fremstil liger syntes dog
madonna saa forstaaelsesfuld ligeoverfor menneskers smaa
synder og sorger.
IV.
Schiller siger et sted: «Die Schönheit ist flir ein
glück-liches Geschlecht, aber ein unglückliches muss man erhaben
zu rühren suchen». — «Erhaben zu rühren» blev den nye
generations maal. Det er Michelangelo, der gaar i spidsen.
Det mediceiske gravkapel er det første store arbeide, der
tydelig viser den nye generations opfatning — en ulykkelig
taler her i den sublimeste pessimisme, som verden
nogensinde har seet. Det er en eneste længsel efter «non vedir,
non sentir», det er kanske menneskehedens dystreste gravkapel.
Hvad f’or en ny sjælsudvikling gjennemgaar nu tiden?
Mennesket havde tabt glæden og tilliden til sig selv.
Harmonien mellem det legemlige og sjælelige var brudt. Som
i middelalderen tog det sjælelige overhaand, en ny
metafysisk periode begyndte i menneskehedens indre historie. —
Man begyndte med at faa uendelighedsdrømme, forestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
