Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger under renaissance og barok.
439
om det grænseløse himmelrum. Tanken henrives af
uendeligheden og svimlede i angst foran helvedets evige
afgrunde. Fra disse svimlende høider begyndte livet at
betragtes. En sen tids religiøse følelsesliv vaagnede, synd og
skam, angst og fortvilelse greb mennesket. Det følte igjen
en glæde af ydmygt at knuges til jorden, en lyksalighed i
angeren og boden. Helgenernes lidelser bedaarede sind og
nerver. Man merker i alt, i manerer, klædedragt,
omgangstone en spansk pietistisk reaktion, eier i jesuitismen har
faaet sin aandelige spids. Ogsaa den beruses af
uendeligheden, forestiller sig himmelrummet fyldt af syngende,
hellige med palmegrene i hænderne, i ekstasisk henrykkelse
tilbedende guddommen. Tintoretto har i Dogepaladset
fremstillet dette paradis.
Dog disse uendelighedsdrømme var almindelige i tiden
ogsaa udenfor de rent kirkelige retninger. Giordano Bruno,
der ofte fremstilles som en egte renaissancefilosof, hører
netop ved sine panteistiske drømmerier den nye tid til,
der peger over renaissancen.
Michelangelos dommedagsbillecle er clenne tids
hovedverk, dens kunstneriske credo. — Den store mester benytter
ikke sin kunst quatrocentistisk elskværdig eller stilfuldt i
høirenaissancens smag, men for at tvinge mennesket
angstfuldt i knæ. Det er dommen og angstens dag, og selv
Maria sidder skjælvende ved sin søns side. Hvem der i
dette billede som Zola ser en kjødfest, har aldrig fattet
Michelangelos kunst. Det er pietismens dystre religiøsitet,
der her faar sit sublime udtryk. Man aner ligesom foran
dette bilede den angst, den rædsel, der har plaget og plager
tusender af sjæle, og skrupler, der kan bringe disse til vanvid.
Der er tider, der søger evangeliets varme kjærlighedslære,
der føler religionen som en lykke, Michelangelo og hans
tid forstod ikke dette længer, for ham var guddommen —
Jehova — den strenge ubønhørlige dommer, der med den
michelangeloske armbevægelse siger: Vig fra mig, I
forbandede !
Dog, der skal stor aandelig kraft til i længden at
kunne udholde sterke pessimistiske aandsretninger. Der
kommer snart en slags modbevægelse, der ud af
smerten, angsten og fortvilelsen gjør en nydelse. Psykologer
kalder det vist «smertens vellyst». Den dystre pessimisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
