Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Sundt: Krisen i Kristiania 1899. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i Kristiania 1899.
447
selskab Gjøviks cellulosefabrik, i 1885 aabnedes forbindelsen
meel Ranheim cellulosefabrik, i 1888 overtoges salget for
Enebaks cellulosefabrik.
«Denne opregning,» heder det i konkursboets
indberetning, «giver de vigtigste (og for firmaet mest skjæbnesvangre)
forbindelser af denne art, men ingenlunde alle.»
«Indledningen af disse forbindelser,» siger beretningen
videre, «viser sig temmelig ensartet: Firmaet Chr.
Christophersen overtager — hvor ikke produktionen kjøbes for et
bestemt tidsrum — salget af fabrikernes produktion. Herfor
beregner firmaet sig almindelig salgskommission med tillæg
af delcredere. Fabrikerne viser sig at mangle kapital endog
til den daglige drift endsige til udvidelser, fornødne
moderniseringer og nyanskaffelser, udstyr og maskiner, der
altsammen melder sig som uomgjængelig fornødent, o ni
konkurrance skal kunne optages med nye anlæg o. s. v.
Sagernes videre forløb er ogsaa overalt væsentlig det
samme:
Det er firmaet Chr. Christophersen, der har
«eneudsalget», som maa skaffe pengene. Firmaets egne midler rækker
ikke langt ligeoverfor saadanne krav som dem, eier her handles
om. Pengene reises derfor ved forskjellige vexeltransaktioner
gjennem Chr. Christophersen, som gjennem papirernes
anbringelse hos sine bankforbindelser reiser de fornødne
midler. Disse trasseringer betegnes som forskud, men antager
snart et saadant omfang, at det — efter nogen tids kamp —
blir indlysende, at laanet alene kan dækkes gjennem
selskabets rekonstruktion (med forøget kapital) eller fabrikernes salg.»
Der kunde fra vort lands kommercielle historie nævnes
adskillige eksempler paa, hvor farlige saadanne forbindelser
mellem et fabrikfirma og et handelshus kan være for begge
parter.
En fabrik bør drives som en fuldt selvstændig forretning
meel en chef, eier er dens sjæl og som har de fornødne
midler til sin raadighed; drives den som et mere eller mindre
afhængigt underbrug af et andet firma, viser erfaring, at
fabrikens tarv sjelden eller aldrig blir ordentlig tilgodeseet;
anskaffelser kan ikke ske til rette tid og falder for kostbare,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
