Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Sundt: Krisen i Kristiania 1899. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
Einar Sundt.
dygtige bestyrere blir trætte af en haabløs kamp, der gjerne
alene fører dybere og dybere i gjæld til vedkommende
forsælger, og tilsidst blir fabriken ganske udygtig til at følge
med i konkurrancen med lignende fabriker, der er
selvstændige og tilstrækkelig kapitalsterke.
Imidlertid tjener det firma, som har eneforsælgningen
og eneleverancen, paa papiret særdeles godt, men til gjengjæld
vokser fabrikens gjæld i dets bøger fra aar til aar.
Da Christophersen var meget rigt gift, og man i
almindelighed antog om ham, at han i høi grad besad det, som
populært kaldes næringsvet, nød han en stor kredit i bankerne;
men størrelsen af hans engagement fremkaldte dog stadig i
bankkredse betænkeligheder, og i aarrækker bestræbte alle
de mange banker, som arbeidede meel ham, sig for at holde
kontoen indenfor, hvad man ansaa for rimelige grænser. Den
eneste, som synes at have næret absolut tillid til firmaet, var
herr Arntzen, der allerede som chef for det temmelig
ubetydelige bankierfirma Jacob E. Dybwad pr. 31te december 1894
havde kr. 866 863,00 løbende paa Christophersen.
Da falliten indtraf, viste det sig, at firmaels samlede
ansvar pr. 31te december 1898 havde udgjort kr. 12 165 803,00.
Da dividenden i boet neppe blir mere end 5 ä 7 %, opstaar
der saaledes et nettotab af omkring 10 millioner kroner.
Saafremt der i aarene fra 1889 til 1899 havde hersket et
kollegialt samarbeide mellem de herværende banker, vilde
dette beklagelige resultat aldrig have kunnet fremkomme.
Det var nemlig i disse aar, at de skjæbnesvangre følger af
firmaets ovenfor omtalte forbindelser med de forskjellige
træmasse og cellulosefabriker traadte frem i dagen; i nittiaarene
ombyggedes Gjøvik cellulosefabrik, Bøhnsdalens fabrik og
Ran-heims cellulosefabrik, og da Christophersen i en forbausende
grad savnede ikke alene tekniske fagkundskaber, men ogsaa
teknisk skjøn, gik disse ombygninger, der sattes igang efter
de løseste tekniske forberedelser, sin egen skjæve gang,
saaledes at omkostningerne, der maatte skaffes tilveie af
Christophersen mod vexler, løb op i uforholdsmæssig store beløb.
Pr. 31te december 1898 havde firmaet tilgode
hos Gjøviks cellulosefabrik.......kr. 1 666 042,00
» Bøhnsdalens træmasse- og papirfabrik . » 2 209 207,00
» Ranheim cellulosefabrik.......> 1 800 000,00
kr. 5 675 249,00
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
