Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Sundt: Krisen i Kristiania 1899. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i Kristiania 1899.
449
Saafremt bankerne havde konfereret med hinanden, vilde
de, mener jeg, paa et langt tidligere tidspunkt have maattet
erkjende, at disse rekonstruktioner langt oversteg et enkelt
firmas evne, og de vilde desuden have kommet under veir
med, at Christophersen savnede den fornødne dygtighed til
paa egen haand at ordne saa store industrielle bedrifters
fremtid.
Men som bekjendt foregaar- eier ikke synderligt kollegialt
samarbeide mellem vore banker — og Diskontobanken kom
til, netop medens de forskjellige byggearbeider var igang.
Istedetfor itide-at gribe regulerende ind, lod man
Christophersen fortsætte, men lidt efter lidt sank hans obligo i
forskjellige andre bankinstituter, medens den hurtig steg i
Diskontobanken.
Aaret 1898 blev dræbende saavel for Christophersen som
for Diskontobanken; de forskjellige byggeforetagender maatte
bringes til en afslutning, og eftersom pengemarkedet
strammedes, blev han mere og mere henvist til Diskontobanken
for at møde de med en lavines hast øgende pengekrav. I
løbet af dette aar steg hans ansvar til denne bank fra ca.
kr. 450 000,00 til kr. 2 614 031,00 pr. 31te december 1898; ved
konkursens aabning var dette beløb steget til over 3 millioner
kroner.
Udover vaaren 1899 øgedes stadig pengeknapheden i det
norske marked, og fra dag til dag steg vanskelighederne ved
at holde dette voldsomme vexelrytteri gaaende, indtil man
tilslut maatte gribe til det fortvilede middel at sælge cheks,
som inden deres fremkomst dækkedes telegrafisk.
Man kan sige: men dette er jo fra begge sider strafbar
letsindighed. Ja ganske vist; men under følelsen af de «gode
tider» havde firmaet indladt sig paa foretagender, der havde
ført det op i noget, som det aldrig paa forhaand havde drømt
om; og tiltrods for alt, ansaa Christophersen sig lige til
stansningsdagen for at være en rig mand, og han havde
virkelig grund til at tro, at underhandlingerne om salget af
Bøhnsdalen skulde gaa i orden. Jeg har personlig erfaret,
at den Londoneradvokat, som havde sagen i sin haand, skal
have udtalt som sin overbevisning, at salget vilde have
kommet istand i løbet af ganske kort tid, saafremt ikke
konkursen var kommet i veien.
Selv om dette salg havde kunnet effektueres, vilde firmaet,
29 — «Samtiden». 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
