- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
457

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Lidt om plantenavne i folkesproget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lidt, om plantenavne i folkesproget.

457

— en modsætning, som har givet anledning til et andet
navn Marias (og fandens) haand. Mere uklart er det, naar
den eiendommelige, officinelle Valeriana kaldes for vendelrot
(den skal vende sig i jorden en gang om aaret). «Baldrian»
er dog ingen vendel — tynd stilk, ei heller nogen vin del,
slyngende plante som vidvendel (Lonicera periclymemum)
eller solvendel. Valerianarodens virkning som opflammende
middel i hvertfald paa katten er vel kjendt — vendelrot
skulde ikke være netop det samme som hugvendel ?

Søger man mytologiske tilknytninger i plantenavnene, bliver
man lidt tvilsom stillet ligeoverfor navne som torbola og som
torhjelm. Forbindelsen med gudenavnet er efter Aasen
meget tvilsom. Sikkert skulde man derimod tro, at
balder-braa var at henføre hid, det nævnes jo alt i middelalderen.
Men baldersmyten er jo efter Bugge ikke gammel, og
Matricaria inoclora er jo ingenlunde mere hvid eller mere
iøinefaldende end f. eks. andre kurvblomstrede som
Chrysanthemum. Man faar lidt mistanke om, at det snarere er
paa en tilfældig lydlighed i det oprindelige plantenavn, at
myten er bygget.

Den giftige, uhyggelig udseende bulmeurt Hyoscyamus
har man i Tyskland fundet at have staaet i forbindelse med
den hedenske gudsdyrkelse. I Norge er den merkværdig
ofte at finde ved gamle kirker. Dens norske navn nu er
villrot, som jo har en mystisk klang, men kanske sproglig
oprindelig svarer til den gamle tyske form byl.

Nykkjeblom (Nymphæa) og Nykjegull (Nuphar) har man,
men huldre-, gygr-, draug- og lignende er sjeldne og synes
tildels lavede. Trold og troldkjærring er vel oftere ude at
gaa, men i det hele har disse navne ikke synderlig stor
udbredelse.

Gaar man saa over til senere tider, vil vi tinde Jomfru
Maria i mange plantenavne. Naar ugræsset gul prestekrave,
Chrysanthemum segetum, er kaldt marigull, klinger det dog
lidet egte, ligesaa naar den sjeldne orkide Cypripedium
opføres med marisko. Bedre er marimjelde om Melampyrum
og vel ogsaa det for Myosotis, forglemmigei, angivne mariauge

— mens minneblom vel er en litterær oversættelse,
istedetfor knoteformen forgjetmigei. Naar Edv. Storm synger om,
at marinykjel stend ti dalom, har han vistnok ment Primula
veris. Men man har samme navn ogsaa paa den mystiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free