Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Lidt om plantenavne i folkesproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
Dr. Andr. M. Hansen.
karkryptogam Botrychium lunaria, som har spillet en
rolle for alkymisterne og som St. Peters nøgle kan aabne
alle døre og stænge for trold. Naar jordrøg er blevet til Fru Mari,
er vel dette en fri omsætning af det latinske navn Fumaria
— paa lignende vis som berberis er blevet til ball-ber-risp.
St. Olav optræder ikke hyppig i navnene, f. eks. St. Olavs
skjegg om en bregne. Eventyrets skikkelser gaar igjen i
smørbukk og bukkebruse om Sedum telephium og
S-rhodiola.
I det hele maa man dog sige, at der i de norske
plantenavne tindes forholdsvis mindre tilknytning til myter og sagn,
end man skulde vente. Dette i forbindelse med, at der
mangler almindelige navne f’or flere af de vakreste blomster,
tilkjendegive^ at planterne paa et oprindeliges stadium ikke
har sat fantasien i slig bevægelse, som vi efter romantikens
tid finder naturlig.
Flere plantenavne viser derimod en god naturiagttagelse.
Saaledes svæve, der bruges om flere planter, som sover,
lukker sig om natten, men som vel kan forbeholdes
Hiera-cmm-slegten. Floghavre om Avena fatua, hvis korn ved
sine krumme børster drives frem og tilbage som levende,
naar det rystes.
Andre navne sigter til bladenes form. Saaledes det gamle
navn saks tor sverd — fjellsaks og vallsaks om Narthecium
og Narclus, og efter det angelsaksiske sverd, mækje, om
sverdliljen. Bidens kaldes brunnskjære efter frugtens
saksformede børster.
Som denne plantes navn henviser til voksestedet ved
brønden, saaledes ogsaa flere andre. Fitja-, sika-, døleblom
om Caitha efter dens vekst paa fede, fugtige enge. Tungras
om Poa annua — foruden en mængde paa myr, eng, skog
etc., som ved sin almindelige omfatning bliver lidet
karakteristiske.
Voksetiden har givet navn til flere, som vaarkaal
(Ficaria■), symra, naar det bliver sommer, om Primula
vul-garis, jonssokkoll om Ajuga pyramidalis (som forresten efter
sin undersætsige form almindelig kaldes gjætargut),
jonsok-blom om Arnica, som ogsaa har et bedre navn solblom.
Trimjølkegras om forskjellige planter, som blomstrer, naar
kjørene kan begynde at melkes tre gange om dagen — et
navn, som ogsaa kjendes paa angelsaksisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
