Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Lidt om plantenavne i folkesproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lidt, om plantenavne i folkesproget.
459
Sproglig har selvfølgelig de gamle usammensatte navne
adskillig større interesse, og saadanne finder man ogsaa om
mindre iøinefaldende planter som daae (Galeopsis), modra
(Galium), frytle (Luzula)\ vise (Anemone). Jol eller aule om
Archangelica — især stilken — svarer til græsk cttiXöç, rør.
Og en række andre. Det vilde være et tab for sproget, om
saadanne egte ord skulde forsvinde ligeoverfor mere vulgære
indførte eller lavede navne.
Det gjælder om plantenavnene som paa andre felter, at
bygdesprogene tilsammen byder et stort antal synonymer at
vælge mellem. Aasen opfører saaledes hele 16 navne for
Polygonum vwiparum — harerug, som kanske har vakt
op-merksomheden ved, at dens løgknopper er brugt til føde i
hungeraar. Men ligesaavel som samme plante kan bære
forskjelligt navn paa de forskjellige steder, kan samme navn
bruges om forskjellige planter, hvorved adskillig usikkerhed
opstaar. Saaledes naar rams bruges om løg (Allium
ursi-num), andetsteds om konval, gaupla ikke alene, som
sproglig naturlig, om den store klokke (Campanula latifolia), men
ogsaa om andre store blomsterstandplanter som Chamænerion,
Lysimachia, Lythrum.
Selvfølgelig vil det være af stor betydning at faa en fast,
ensartet sprogbrug for planternes betegnelse saavel i
rigsmaal som i landsmaal. Skolens lærebøger vil her veie
mere end i de fleste andre sproglige spørgsmaal. Arbeidet
paa det er allerede godt begyndt i de almindelige floraer.
Tildels støder man vel paa sproglige misforstaaelser.
Saaledes naar der for Solarium opføres søtvider, saa er det ikke
opfattet, at vider her er den normaliserede form for, hvad der
i dansk-norsk maa hede vidje. Naar Juncus effusus kaldes
lyssiv, sætter det tanken paa feil spor, da der er ment lyse,
oldn. lysi, tran, fordi marven blev brugt, som i Kina endnu,
til væge i tranlamperne. Faa opfatter vel navnet tepperod
om Potentilla lormentilla anderledes end saa, at der sigtes
til, at blade og blomster lægger sig som et teppe over
bakken, mens navnet i virkeligheden sigter til plantens
medicinske adstringerende egenskab, teppa = stoppe.
Men i det hele maa det dog siges, at der er gjort et godt
tilsprang til ensartet og norsk navngivning i de almindelige
lærebøger. Saa godt, at de gjenstaaende
uoverensstemmelser skulde kunne ophæves med lethed, f. eks. ved at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
