- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
461

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ågot Ræder: Henrik Ibsen og kvindesagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HENRIK IBSEN OG KVINDESAGEN.

0 om tiden har søgt individets frigjørelse saaledes Ibsens

digtning, — ad erfaringens tornede stier, hvor der ingen
snarvei er til visdom; — søgt den, lig tiden selv, først i mands
form; siden i kvindes form.

Og gjengivelsen af individets frigjørelse i mands form,
den blev naturlig «kirkebyggeriets» tid (se «Bygmester Solness»),
de store kirkers med svimlende taarn, der rager ind i skyernes
taagede, grænseløse masser; — thi kun slig naaes
«mandeviljens quantum satis».

Inde i disse kirker et idealbillede af kvinden, vandrende
kanske paa lyse skyer med barnet i sine arme, — eller kanske
baaret af engle med opadvendt, taarevædet aasyn og oprakte
hænder, — eller kanske en Stabat Mater under korset med
gjennemstunget hjerte; thi Ibsen ser fra først af kvinden som

1 en drøm, et fjernsyn, i enkle, stiliserede linjer, der først
efterhaanden brydes til individuelle træk.

Gjengivelsen af den kvindelige personligheds frigjørelse
derimod falder indenfor den ramme, han stillede sig, da han
en dag, træt af kirkebyggeriet, sagde til sig selv: fra nu af
vil jeg bygge hjem for mennesker. «Samfundets støtter» blev
det første udslag af denne nye tanke, den glade
aabnings-fanfare til en ny tid. Her om nogensinde er Ibsen optimist;
her raader ingen gaader, ingen taager, kun en ivrig
bygmestervilje: de gamle hjem er raadne, vi maa rive dem ned og bygge
nye. Og da de morkne mure faldt, se, da stod igjen derinde
en kjerne, frisk endnu, — brugbart udgangspunkt for det
nye: familiens kvinder. Der færdedes de, langt inde i de
gamle hjem, ubemerkede og uanselige, syslede og længtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free