Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
brud eller stemplet dem som oprørske opviglere, og det hændte,
at de endte under bøddeløksen eller i slaveriet.
«I fængsel Lofthusen vart kasta, han,
og der vart drepen av ein upsynsmann.»
Og nåar føreren med sine bedste hjælpere var fængslet, stod
mængden raadløs og formaaede intet videre at gjøre. Enkelte
tilløb nu og da til med magt at stanse overgrebene blev let
slaaet til jorden ; thi da kunde politiet og militæret besørge det.
Det er nødvendigt at erindre disse nu afglemte forhold
for at forståa den norske bondeopposition, forståa den uvilje,
ja det had mod embedsstanden, der gjennem flere slegter
havde vokset sig ind i vor bondestand, hvis eiendom havde
været meget udsat for angreb gjennem eiendomstrætter, be
skatning og sportulering. Bønderne var sig ogsaa klart be
vidst, at embedsmændene havde mange «forrettigheder». «De
privilegerede klasser» skriver endog Stabell om i «Morgen
bladet», f. eks. i sit forsvar for Ueland 1846. Og den alminde
lige betragtning var, at «rigtignok har vi ingen adel, men
istedet har vi et embedsvælde, som er ligesaa slemt».
Medaljen har ogsaa en anden og lysere side.
Især efter embedsprøvens indførelse blev der flere og
flere norskfødte embedsmænd, og i 1814 var det kommet
dertil, at embedsstanden tællede ialfald et overveiende antal
af hæderlige og dygtige mænd, som følte sig paa det nøieste
knyttet til sit fædreland, endog til sit distrikt, og delte dets
glæder og sorger, dets arbeide og dets haab. Det var en
særdeles lykke, at vi netop i det store og vanskelige tidsrum
ved begyndeisen af forrige aarhundrede havde en embeds
stand, hvoriblandt eler var mange, som i dan neise stod paa
høide med sin tid, og viste et fædrelandssind, der var beredt
til ethvert offer. I mange bygder og byer var der et patriar
kalsk tillidsforhold mellem befolkningen og embedsmændene,
som gav sig udslag i valgene til stortinget, Og flere af disse
embedsmænd i forskjellige stillinger har gjort sig fortjente
af vort offentlige liv.
Men saasnart der blev tale om magtspørgsmaalet, da stod
embedsmændene som helhed sammen; da var det kun en
kelte, der brød med sin stand, og sedvanlig kun til en vis
grad. Deres samfundsopfatning var formynderstyret. De
mente i det hele, at bønderne, «almuesfolk», havde ikke tid
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
