Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ueland og Jaabæk.
eller forstand til at varetage samfundsinteresserne. Det fik
embedsmændene gjøre, som havde uddannelse, øvelse og tid
til det. Grundloven havde indskrænket kongemagt og skabt et
sterkt storting; men i tinget burde embedsmændene raade;
de havde dannelsen. Skulde Hans Barlien og andre bønder
have magten, blev det uvidenhedens og raahedens herre
dømme. Dette var embedsmændenes og «intelligensens»
opfatning i tiden nærmest efter 1814. «Odelsbonden» var
bra nok som skatyder, vælger og til idyllisk-poetisk brug,
men i politiken skulde han kun være statist, bihjælper til
embedsmændene.
Bønderne seiv laa i det hele under for trykket af samme
opfatning; de valgte nemlig overveiende embedsmænd til
stortinget. 1 flere egne af landet ansaa de derfor stortinget
som en embedsmands-institution, der havde svækket konge
magten, saa denne ikke længer kunde beskytte bønderne mod
embedsmændenes overgreb. Det var paa dette grundlag, at
den Hoelske bevægelse i 1818 fik tilslutning for at «afskaffe
stortinget og gjengive kongen sin magt». Det var først efter
haanden, at bønderne forstod, at grundloven havde givet dem
magten, og at de med loven i haand kunde føre kampen
mod embedsvældet uden at behøve at sende deputationer til
kongen eller foretage noget udenfor eller mod loven.
Da dette først gik op for bevidstheden, begyndte den
lange kamp for bøndernes politiske emancipation, som har
ført til, at det er dem, der nu har den ledende stilling i vort
samfund. Denne kamp, hvori der har blandet sig mange
andre spørgsmaal, og som har været paavirket af mange ind
flydelser, men dog i hovedsagen har svinget om magtspørgs
maalet i staten, hor varet fra 1833 til 1884 eller med sine
forløbere og efterdønninger endnu længere, og den præger
Norges politiske historie i forrige aarhundrede. Bøndernes
ledende mand i kampen var Ole Gabriel Gabrielsen Ueland
og efter ham Søren Pedersen Jaabæk.
Det laa i vore samfundsforhold, i vor historiske udvik
ling og i grundloven af 17de mai, at en saadan kamp og en
saadan udvikling maatte komme. En embedsstand, der sad
inde med al myndighed i staten, som «var staten», havde
tabt sit grundlag og faaet sine livsrødder afskaarne ved den
frie forfatning. Som før paavist havde vi ikke, ligesom sven
skerne, en overklasse af uafhængige eiendomsmænd, som
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
