Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst.
ling kunde betragtes som grundlaget for Rembrandts? Eller
havde han med geniets suverænitet skabt et helt nyt malerisk
middel til udtryk for personlige stemninger?
Kjøbenhavnergalleriet, hvor det sytten de aarhundredes
nederlandske kunst er saa rigt repræsenteret, kunde imid
lertid ikke give mig svar paa dette spørgsmaal, og det er
først paa senere reiser, det er lykkedes mig at faa det nær
mere undersøgt. Alligevel er mine optegnelser høist ufuld
stændige, ikke mindst fordi de kun omfatter nogle ganske
faa gallerier, og mangfoldige arbeider, der havde betydning
for mig, kun har været mig tilgjængelige gjennem fotografier
eller beskrivelse. Jeg har derfor saavidt muligt søgt at se
bort fra disse og kun holdt mig til, hvad jeg kjendte af selvsyn.
Skjønt der herved nødvendigvis er kommet endel huller i
fremstillingen, haaber jeg dog, at den vil kunne vise grund
trækkene i den udvikling, der havde lysets frigjørelse i male
riet til følge, og dens oprindelse.
Der er ved alle undersøgelser i nederlandsk maleri den
fordel, at man har et fast udgangspu-nkt, ikke langsomt be
høver at famle sig bagover i tiden. Det nederlandske maleri
begynder næsten bogstavelig med Genteralteret. I hvert
fald indeholder brødrene van Ey.cks mægtige og i kunst
historisk henseende enestaaende værk spiren til alle de egen
skaber, der skulde komme til at udmærke den senere flamske
og hollandske kunst. Uden smaaligt pedanteri kan man
sige, at her ligger alle det nederlandske måleris forskjellige
grene i frø: først og fremst naturligvis det religiøse maleri,
andagtsbilledet, men ogsaa portrætet, genren, landskabet,
interiøret —ja stilllebenet. Vi træffer her det første stykke
natur og den første realistiske gjengivelse af den nøgne tigur,
vi træffer en kjærlighedsfuld plantekarakteristik og en dyre
fremstilling, der endnu er lidt stiv og klodset, men uover
træffelig i fin og omhyggelig iagttagelse. Derimod Under vi
neppe nok antydning til de lyseffekter, der skulde blive et
saa karakteristisk kjendemærke, navnlig for den senere h o 1-
landske skole.
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
