Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens von der Lippe.
Genteralterets tavler eier endnu ikke noget selvstændigt
lys. Enten vi er ude paa de blomstersmykkede enge i hoved
tavlen «lammets tilbedelses eller mellem de steile klipper,
hvor eneboernes tog snor sig frem, eller i det lille kammer
under «bebudelsen», er lyset altid det samme rolige, lidt
kjølige, der synes at komme alle- og intetsteds fra atelie
rets lys.
Alle former modellerer sig klart ud, med lette afskyg
ninger, alle farver straaler i mættet glans, himlen er saa klar
og blåa og skyerne saa skinnende hvide, lutten tindrer af
sol men det er ikke sols k i n, for alle slagskygger mangler,
og farverne har mere glans end glød, mere pragt end varme.
Der er noget abstrakt ved dette lys, der endnu ikke er blevet
noget selvstændigt malerisk middel, men kun er en del af,
en nødvendig forudsætning for farven.
I «bebudelsen» der hører til ydersiden af de tavler,
som lukke de alteret, og derfor er gjennemført i en noget
anden stil end de indre tinder vi rigtignok en slags di
stinktion mellem det indelukkede lys i kammeret og sollyset
over det landskab, man har uclsigt til gjennem vinduet, der
ved at de gamle huse og den blåa luft udenfor staar friskt
og kraftigt mod de graagule vægges lidt tørre og kjølige
farver. Men denne distinktion er maaske mere et udslag af
den omhyggelige naturiagttagelse, der udmærker det hele
alterværk, end virkningen af en med flid beregnet kunstne
risk effekt.
Vi maa nemlig prøve paa at sætte os ind i, hvorledes
disse kunstnere arbeidede, hvorledes de tænkte og følte, hvor
ledes de saa paa naturen, og hvorledes de opfattede dens
forhold til deres kunst.
Genteralterets stil betegner et fuldstændigt gjennembrud.
Den er en frigjørelse fra middelalderens stive og stivnede
formler. Den har utvilsomt havt sine forløbere i tidligere
malerkunst, om disse forløbere end er os saagodtsom übe
kjendte 1 , men seiv med denne forudsætning er den nye stil
intet mindre end frugten af en aandelig revolution.
Allerede i gotisk maleri kan vi fincle spredte realistiske smaatræk.
Saaledes heretter Ernst W ev den om vægmalerier fra det fjortende aar
hundredes begyndelse i Kölnerdomens kor, hvor man ser springende fisk
og flyvende fugle og harer, som leger i græsset. (Dr. E. W. : Die alten
Wandgemälde des Kölner Domchores. Kölner Domblalt 1846.)
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
