Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst.
Hele middelalderen igjennem byggede maleriet paa an
tike traditioner. Dets opgave var væsentlig dekorativ, dets
emner næsten udelukkende religiøse. Malerkunsten var, i
næsten endnu høiere grad end plastiken, underordnet arki
tekturen, og alle disse baand hæmmede dens frie udvikling.
I virkeligheden er der mellem old-kristelig, byzantinsk og ro
mansk maleri kun en grads-, ingen artsforskjel. Gotiken
søgte ganske vist at helde ny vin paa de gamle læderflasker
og tvinge en ny aand i de gamle skabloner, men dette forsøg
udartede hurtig til en manér, der var ligesaa lidet bøielig
som nogen af de tidligere epokers.
Det var mod denne stive, traditionsbundne, skablonmæs
sige stil, van Eyckernes kunst gjorde oprør. De eller vel
nærmest den ældste broder, Hubert aabnede med en
gang de naturens evige kilder, hvoraf kunsten ene kan hente
næring, ledede deres friske vande ind over det middelalderlige
måleris fortørkede sletter, og pludselig spirede der græs og
sprat brogede blomster, hvor der før var den golde stengrund,
og himlen hvælvede sig høi og blåa og varm over de hellige
skikkelser, som byzantinismen havde holdt tilbage i den ab
strakte guldgrunds kjølige fjernhed. Det var naturen, der
viste van Eyckerne veien til kunstens nyskabelse.
Hvor radikalt dette gjennembrud i virkeligheden var,
ser vi bedst af selve den kunst, det affødte.
Naturen er for hele den Eyckske skole endnu den vide,
uudtømmelige mark for opdagelser. Hver blom st, hvert træ,
hver sten er et fund, hver ny linje, hver ukjendt farve et
mirakel. Og glæden over disse opdagelser gjenspeiler sig i
den elskværdige stil i kunstnernes værker. Deraf denne
übegrænsede, naive og bedaarende glæde ved alle detaljer,
deraf denne omsigtsfulde interesse for hver dagliglivets smaa
ting, deraf den kjærlighedsfulde, minutiøse teknik, der intet
glemmer og ikke forbigaar noget.
Naturen var for dem et vældigt tempel, hvor dødt og
levende talte det samme sprog, hvor det store og det smaa
havde lige værd, fordi alle ting, hver for sig og paa sin
maade, var udtryk for den samme tanke. Naturdyrkelsen er
rent panteistisk i disse gode katolske hjerter.
Det er selvsagt, at en kunst, der fødtes af saadanne for
udsætninger, maatte blive «realistisk». Den havde brændt
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
