Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Progreso—Yucatan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Progreso—Yucatan
befolkningens renslighed sig til deres egen person. Som
overalt i Syden kaster de alt affald lige udenfor sine døre,
saa hvis ikke de lokale forhold ellers var meget gunstige,
kunde ikke Progreso være et saa sundt sted, som det er.
Her er meget sjelden tilfælder af feber og malaria, som ellers
pleier at husere i disse strøg af Central-Amerika. De har nu
den daglige friske passatvind lige paa, og gaderne bestaar af
fin, dyb sand, som blir saa hed i det stadige solskin, at jeg tror
uhumskheden formelig steges op og begraves i sanden.
Midt paa det lille torv ovenfor pakhusene staar et høit
fyrtaarn, og rundt dette under store skyggefulde trær höi
des altid marked. Her er folkelivet at se. Jeg tror mange
familier tilbringer hele sit liv her. De bare gaar hjem til sine
hytter og sover om natten. Her er alle mulige ting tilsalgs:
fødevarer, husgeraad og beklædningsartikler, alskens nips
og kram og levende dyr. Her sidder de og spiser ved lange
diskeden mad, som kvinderne med cigaretter i munden staar og
tilbereder. Sterkt duftende krydrede retter, med en masse rød
peber og rare ting i. De bager sine tynde maiskager, deres al
mindelige brød, paa varme flade stene. De har allesammen en
mængde børn omkring sig, som farer omkring nøgne, til de er
i 4, 5-aars alderen. Jeg har aldrig seet folk, som saa lidet an
befaler sine varer. I fred og ro kan vi gaa omkring og se paa
deres snurrepiberier, som de ofte bare har udbredt paa et
stykke hvidt tøi paa sanden. De sidder med benene i kors
og røger evig og altid cigaretter, og de ser ud, som det ikke
kommer dem ved, om man har tænkt at kjøbe eller ei.
Her kommer ikke saa mange frem mede, saa efter et
par dage havde vi stiftet flere bekjendtskaber paa markedet,
og faar nu fra alle kanter smil og nik og spansk livlig kon
versation, som vi ikke forstaar stort af, men som vi besvarer
med lange norske sætninger, som de nyder umaadelig. «Nu
skal jeg hen og tale fremmed sprog,» sagde en af vore spe
cielle veninder, da hun saa os idag, en af kogekonerne, som
ikke tager det saa nøie, om cigaretasken kommer opi det
andet røde miskmask, hun laver.
Byen bestaar mest af smaa hytter med høie, spidse
straatage, med jordgulv og uden vinduer. Lyset falder ind
gjennern de aabne døre. Senge findes ikke. De ligger i
nogle store, meget elastiske hængekøier, som kan strækkes
ud, saa de rum mer en hel familie, og saa holder de til paa
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
