Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Progreso—Yucatan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Katarina Beer.
flettede matter paa jordgulvet. Møbler og den slags bekym
ringer er de saa velsignet befriet for. Det var derfor en hel
overroskelse forleden dag at komme ind i et hus, hvor fami
lien sad høitidelig samlet tilbords. Det var hos en mand,
som driver paa med at brænde i ler, noget speeielt mexi
kansk. Det ligner terrakotta, men er meget skjørere og
mere eiendommeligt end egentlig pent. Vorerne stod op
hobet paa hylder langs væggene, og konen bød os venlig
at toge plods; men en hel del of de flunkende nøgne børn blev
soo ængstelig ved denne forøgelse af familien, at de kastede
maden fra sig og gjorde fortvilede forsøg paa at komme
under bordet. Konen i huset, som var 29 aar gammel, var
alt bedstemor for længe siden. Det er en noksaa übehagelig
følelse, noor mon til doto hor levet i den søde indbildning,
ot mon endnu turde regne sig til de unge, eller de yngre
ialfald, og mon saa pludselig plumper opi et stiltiende regne
stykke, som resulterer i den facit, at havde man opfyldt sin
borgerpligt, soo burde mon vel kanske været oldemor nu.
Vi vondrede ganske nedstemt afsted gjennem sanden i de
tomme göder. Middagsstunden var saa brændende hed, alt
loa som i en dvask dvale. Sjøbrisen frisker først poo ud
poa eftermiddagen. Her er en mosse kokuspolmer overalt
i byen. De fleste hytter har et por trær, men poo bogsiden,
soo goden ligger i den fulde, brændende solsteg. Men
udenfor byen er der en hel liden skog at dem, og her vor
det en fryd ot dale ned i det grønlige, dæmpede lys under
de tætte kroner. Her vor svolt og godt, og her kunde vi
høre den jevne sus fra havet, som vi saa blinke mellem
træstarømerne, og tro blodene over os.
Det er vonskeligt egentlig at forklare den charme, der er
over Syden. Varmen er jo som regel sterkere end behage
lig for os nordboere hernede i de egentlige troper. Mon
føler, ot skulde mon leve her længe, vilde mon blive lige
gyldig og slop. Og olligevel, det übestemmelig betogende er
der. Det ligger vist i den eiendommelig krydrede luft, i
farverne, i palmebladene som vifter saa grotiøst mod en intens
blåa himmel. Henne fra en of hytterne klang en mandolin;
de er glade i musik disse mennesker.
Vor ögent her poo stedet hovde foreslaaet, at vi skulde
reise ud og se en af de store hampplontoger, som sender
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
