Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Progreso—Yucatan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Katarina Beer.
bukseknapper. Saa fik en mexikaner snuset op al den nytteT
indianerne havde af denne vildtvoksende plante. Han tog et
blad af den med sig til U. S. Han sagde, at planten voksede vildt
i Mexico, og at indianerne sad og trevlede bladene op med
hænderne. Nu fik amerikanerne finde poa en maskine, som
kunde gjøre det hurtigere. Det gjorde amerikanerne, og fra
den tid skriver industrien sig. Det var i 1872. En mere
letvindt bedrift kan vanskelig tænkes. Sisal hører til kaktus
familien og vokser i stenet, mager, kalkholdig jord. Opryd
ningen af grunden er saa letvindt som mulig. Gjødsling er
der ikke tale om. Det er en yderst beskeden plante i alle
sine fordringer, den taaler godt baade tørke og væde, og er den
først sat, forlanger den intetsomhelst tilsyn. Den blir af vel
en mandshøide, og de stive, elliptiske blade, som blir 3, 4 fod
lang, sidder som en krone i toppen. Naar planten er 5 aar
gammel, er de nederste blade færdige til at skjæres. Naar
den er 10 aar gammel, sættes en oflægger tæt ved dens
stamme. Naar moderplanten er 15 aar gammel, dør den ud,
og den nye staar da færdig til at begyndes paa. Der skjæres
stadig, hele aaret rundt. Naar det har gaaet saaledes i 30
aar, brændes hele plantagen af, og saa snart grunden er af
kjølel, sættes der nye planter.
Maskinarbeidet var ogsaa meget enkelt. BJadene biev stuk
ket ind under nogle løbende kjeder med skarpe kanter, som tog
den ydre grønske af, og trevlede op den hvide hamp, som laa
som en haard 4, 5 tömmer tyk masse indeni. Denne blir saa
transporteret ud til en tørreplads og hængt paa lange hesjer,
hvor indianere gik og slog den og saa til, at den fik jevn tør
ring. Den tørres i løbet af en dag. Saa presses den sammen i
store firkantede haller af 400 punds vegt. Paa denne plantage
gik hver time ca. 1600 blade gjennem maskinen, og 20 til 25
baller forfærdigedes om dagen. Hver balle sælges for ca.
128 kr. Alt arbeide ud føres af indianere; men det er altid
vanskelig! at skaffe arbeidere nok. Denne plantage havde
250 mand. De saa rigtig üblandet ud med sit begsorte håar
og rødlige hud og talte ikke andet end sit eget indianersprog.
Godslige, rolige folk at have med at gjøre, sagde bestyreren.
Han var seiv mexikaner, meget vakker og meget forekom
mende. Efter at have ført os rundt overalt, bad han os ind i
huset paa forfriskninger. Frugt af forskjellig slags og kokus
melk med is i. Denne smager nok saa godt, nåar man
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
