- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
63

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Progreso—Yucatan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Progreso-Yucatan.
er forfærdelig tørst. Eierne af plantagen, to brødre, rige
mexikanere, havde ikke været her paa flere aar. De tilbringer
sit liv paa reiser. Bor en tid i City of Mexico, saa i New
York, vinteren i Paris o. s. v. De lod ikke til at interessere
sig for noget andet vedrørende den hele bedrift end de 75 pet.
netto. Deres store luftige hus stod til bestyrerens disposition.
Fra den brede trappe og verandaen, som gik rundt hele
huset, kom man først ind i deres private kapel, hvor en alt
andet end velskabt madonna stod paa et blaat alter. Hun
saa yderst bedrøvelig ud; men det vilde vel de fleste af os
gjøre, skulde vi tilbringe hele vort liv med at se paa de
gyselige perle- og tøiblomster. Det er en fæl fabrikation,
som synes übønhørlig knyttet til katolicismen overalt paa
vor klode. Da var den ganske anderledes smagfuld den lille
kirke, som var opført for arbeiderne, med vakkert arbeide i
træ og onyxsten i de smukkeste tarver. Men den var ikke
rigtig færdig endnu; giasperlerne og tøiblomsterne kommer
nok desværre. Efter siestaen föreslog bestyreren en tur ud
til en mindre frugtplantage, som hørte til gaarden. Vi drog
derhen paa en flad grusvogn, som gik paa skinner, og som
bruges til at føre hampbladene ind fra plantagen. Man gaar
nødig flere skridt end høist nødvendig paa sine ben i dette
land. Her stod appelsintrærne ludende tunge af moden
frugt, og kokusnødder laa strøet omkring! Her vokste suk
kerrør og mangoe, guava og andre tropiske frugter. Saa
saftiggrønt og frodig det saa ud altsammen. Der var plante
skoler afkokuspalmer, I—3 meter høie, som endnu ikke var
sat ud. Hvor vakre de var, og hvor de vilde frydet mangt
et øie hjemme! Vi fik lyst at sende de deiligste eksemplarer
rundt til vore venner.
Det er utroligt saa godt appelsiner smager, nåar man
kan sidde under trærne og tåge dem lige fra grenene, som
sprætter glade i veiret, nåar man letter dem for deres tunge
byrde. Vi spiste en masse af dem, paa mexicansk manér
undtagen vor ven dansken. Han holdt lidt diæt den dag,
saa han vilde ikke indlade sig paa flere end fem. Man skræller
det gule godt af, deler den i to tvers over trevlerne og suger
nedfor, til bare trevlerne ligger igjen i skallet. De kjendes
saa saftige paa den maade, og vi var enige om, at fætter F.
havde havt det godt den gang, han kom hjem fra sin første
sjøtur og fortalte om det land, han havde været i, hvor man
63

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free