Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Løchen: Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g4_ Arne Løchen.
intcressonteste Menneske ak, thi jeg er kuri et interessant
Menneske, Du den interessa uteste Gjenstand.
Johannes.»
Skal man komme ud over detle standpunkt, skal man
kunne træffe noget levende væsen, som er mere end «anled
ning», da mna man stilles ligeoverfor guden seiv; blånett
mennesker tindes et sligt væsen ikke. Fra det æstetiske
standpunkt mna en gaa over til dot religiøse. Her stiller
sagen sig ganske anderledes end paa det æstetiske stand
punkt, ja aldeles modsat.
Kierkegaard vender igjen tilbage til Sokrates og stiller
det religiøse standpunkt ligeoverfor det sokratiske. Det er
i bogen «Philosophiske Smuler», et lidet mesterverk. Her
reises paanyt spørgsmaal om, hivad et menneske kan
være for et andet, særskilt hvad en lærer kan være for
lærlingen.
Med nogle ord mna her mindes om Platons erkjendelses
lære. Det spørgsmanl, hvorfra vi har vor kundskabsfylde,
løste bon jo paa følgende maade. Hvert menneske sidder
seiv inde med sandheden; al virkelig kundsknb hviler i ens
egen sjæl. Enhver trænger derfor olene at samle sine tan
ker tor at faa øie paa den kundskab, han seiv forud eier.
Sjælen er fra en høiere verden kommet herned paa jorden,
og i denne forudtilværelse skuede sjælen de guddommelige
tanker seiv, ideerne, som er forbilleder for alle de ting, som
tindes paa jorden. Naar nu sjælen senene paa jorden ser
tingene, afbillederne, drager den sig forbillederne tilminde.
Tingene her paa jorden bliver saaledes anledning til, at vi
erindrer guddomstankerne fra forudtilværelsen. At lære
noget er derfor intet andet end at érindre noget; thi det,
som opgaar for os i erindringen, har skjult været tilstede i
vor sjæl, og saa henter vi det frem. Al kundskab tages
saaledes fra vor egen sjæls dyb, fra erindringsdybet.
Denne opfatning af vore kundskabers erhvervelse maatte
i hegelianismens tidsalder atter ligge meget nær, og der var
ogsaa en helt bevidst tilslutning til Platon. Etter Hegels
lære har den tænkende bare at fordybe sig i sin egen tanke;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
