Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Løchen: Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Min Cordelia !
Søren Kierkegaard.
Virkeligheden havde tabt sin Betydning som Incitament, var
han afvæbnet, deri laae det Onde hos ham».
Dette liv, vendt bort fra virkeligheden, gjør tungsindig;
fantasien gjør altid tungsindig, skriver Kierkegaard ensteds.
Denne digler-eksistens, dette altid at forme i fantasi, isteden
for at handle i virkelighed, det var hans livs fortvilelse Det
at være digter, siger han, det er at have sin virkelighed,
sit personlige liv, i en ganske anden sfære end den,
hvor ens digtning lærdes. «Det er: at forholde sig til
Idealet blot i Phantasie, saa Ens egen personlige Tilvæ
relse er mere eller mindre en Satire over det Digteriske og
over En seiv.»
Han stred imod dette tungsindets fantasiliv; men det
syntes lang tid forgjæves. «Min Fod glider. Mit Liv bliver
dogen Digter-Existents. Kan der tænkes noget Ulykkeligere?
Jeg er udseet; Skjæbnen leer ad mig, nåar den pludselig viser
mig, hvorledes Alt hvad jeg gjør imod, bliver Moment i en
saadan Tilværelse. Jeg kan skildre Haabet saa levende, at
enhver haabende Individualitet vil vedkjende sig min Skil
dring; og dog er den et Falsum, thi medens jeg skildrer
det, tænker jeg paa Erindringen.»
Aa, hvor han længtede, længtede etter at gaa ind i en
virkelighed, som kunde optage ham helt, efter at træffe en
personlighed, som var mere end «anledning». Han maatte
ud af dette liv, som i grunden bare havde bestaaet i, at han
havde ført en samtale med sig seiv, rigtignok en samtale
med den mand, som var den interessanteste, han nogen
sinde havde stødt paa. Som han seiv skriver i et brev, han
lader «forføreren» sende sin elskede Cordelia.
Du veed jeg holder meget af at tale med mig seiv. Jeg
har i mig seiv fimdet den interessanteste Person i mit Be
kjendtskab. Stundom har jeg frygtet for, at jeg skulde
komme til at mangle Stol’ i disse Samtaler; nu er jeg uden
Frygt, nu har jeg Dig. Jeg taler da nu og i al Evighed om
Dig med mig, om den interessanteste Gjenstand med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
