Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskaben og demokratiet
inden sine egne kredse. Men dette er jo det samme som at be
fordre giftermaal mellem slegtninge. Og man ved, at slige för
bindelser snart ødelægger slegten. En række organiske feil, mis
dannelser, degeneration og endelig sterilitet er deres følger efter
de lægevidenskabelige iagttagelser. Fra de sidste tider synes
ogsaa folkene at have havt en følelse af dette; de har jo i sine
love forbudt saadanne egleskaber. Men skriver dette sig i grun
den fra nogen naturvidenskabelig erfaring eller forudfølelse? Er
det ikke religiøse grunde, som altid har ledet til denslags forbud?
Og har man ikke eksempler paa, at lignende förbindelser aldeles
ingen skadelige følger har havt? I kommunerne Batz og Bréhat
er alle mennesker i slegt med hverandre; man ser dog ikke, at
racen degenererer. Man kjender familier, hvor giftermaal mellem
nærbeslegtede gjennem generationer ikke har medført nogensom
helst skade. Det eneste, man kan konstatere, er, at disse förbin
delser lader overensstemmende anlæg hos forældrene frem træde
sterkere hos barnet. De forværrer feilene og forædler de gode
egenskaber. De paaskynder altsaa udviklingen, men ikke nød
vendigvis en udvikling til undergang. Denne grund slaar derfor
ikke til overfor adelens uddøen, ialfald ikke som den op
rindelige aarsag. Vi maa først finde det skadelige element, som
denslags giftermaal bagefter kan have forværret ned gjennem
slegterne.
Hvad kan da have indført et saadant skadeligt element i
aristokratiets organisme?
Vi har tidligere fremhævet, hvorledes aristokratiet er civilisa
tionens skaber og bærer. Det vil atter sige, at dens hjerne
arbeide har været større end nogen anden klasses. Skulde ikke
dens fysiske nedgang kunne forklares heraf gjennem en anden
kjendt biologisk lov? Carey og Spencer siger: «Den individuelle
udvikling virker skadelig paa formeringsevner! ; de fuldkomneste
individer er de mest ufrugtbare.» ll vilken end grunden kan være
til dette — om enkelte organers udvikling tager kraften fra andre;
om det kommer af de fuldkomnere individers mere komplicerede
bygning etc. loven seiv synes dog at fremgaa af iagttagelser
fra livet. Man har beregnet, at et lidet infusoriedyr vilde fylde
solen med sit afkom i løbet af en maaned. Jo høiere vi kommer
op i dyreverdenen, des mindre bliver frugtbarheden. Elefantens
afkom er faatalligt; og skulde det ikke konsekvent være ligedan
med de mest udviklede mennesker overfor de mindre udviklede?
Loven synes at have logiken og mange erfaringer for sig: den
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
