Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskaben og demokratiet.
smigrer ogsaa følelserne det er ingen forkleinelse for et folk,
at dets frugtbarhed aftager; det beviser blot dets fremskredne
intelligens. Men er derfor loven sikker? Om elefanten er min
dre frugtbar end laverestaaende dyr, ser vi dog, at kaninen har
et talrigere afkom end oksen; og kaninen er dog ikke mindre
intelligent. T menneskenes verden træffer heller ikke loven altid
sammen med erfaringen. Der er intel, som taler for, at de
departementer, hvor fødslernes antal var mindst, skulde overgaa
de øvrige i intelligens. Jordbrugsdistrikterne omkring Dunkerque
viser et fødselstal af 50 %o, mens jordbrugsdistrikterne omkring
Argentan og Alencon blot opviser 10 %>o etc. Det bliver derfor
vanskeligt at bevise, at intelligensens udvikling direkte frem
kalder nedgang i frugtbarhed. En anden sag er det, at en over
veiende brug af forstanden indirekte kan paaskynde en saadan
nedgang. Naturen fordrer en vis ligevegt mellem funktionerne,
hvis racens kraft skal holde sig; det er ikke underligt, om denne
ligevegt ofte er bleven forstyrret i aristokratiels arbeide for kultur
udviklingen. Esquirol har noteret 16 gange saa mange til
fælde af sindssygdomme hos adelen som i folket; dette misfor
hold skyldes visselig for en slor del en uforholdsmæssig brug af
aandens evner. Aristokratiet falder som offer for det kultur
arbeide, som det er dets hæder at have fremmet.
Men denne forklaring synes vist for mange at være et para
doks. Aristokratiets overarbeide! Udmerker ikke netop aristo
kratiet sig ved dovenskab! Dets ære og forrang er jo netop at
kunne have lov til at sove og drive tiden hen! Uvis vi indrømmer
dette, ialfald for en del tilfælde, vil vi derigjennem øine en ny
grund til adelens uddøen. Overdreven dovenskab er ikke mindre
farlig end overdrevet arbeide vislnok heller ikke direkte, men
indirekte. Lad os minde om, at lediggang er roden til alt ondt.
Naar enkelte aristokratiske slegler, som den gamle Claudiske og
det spanske kongehus, stadig degenererede, skyldes det visselig et
misbrug af friheden til alleslags udsvævelser. Og sanselige
excesser fremkalder de samme virkninger som intellektuelle ex
cesser. Mange tilfælde af nedgang, som ikke godt kan komme
af altfor sterkt arbeide, forklares let af de udskeielser, som de
adeliges privilegier altfor meget fristede dem til. Man vil des
uden forståa, at privilegiet i sig seiv er en fare for slegten, nåar
man husker paa, at det virker ligefrem som en hindring for na
turens udvælgelse. Og nåar naturen hindres fra at rydde ud de
organismer, som ikke er levedygtige, forfalder jo hele arten.
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
