Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. G. Ueland.
sanktionerat, før den var forelagt riksdagen. Denne blev,
sammen med Anckarsvärds motion sendt ekonomi-utskottet,
der indstillede begge til bifald, og den 17de marts 1860 blev
de antagne af alle fire stænder, mod nogle ganske faa stem
mer i borgerstanden. Stemningen i pressen og paa riddar
huset var yderlig ophidset; man talte om «at piske strusk
heden» ud af nordmændene, førte i det hele et sprog og tog
afgjørelser, som kunde føra til brud. Den svenske regjering
blev revet med, brød sit ord og tvang ogsaa kongen til at
bryde sit ord. Som saa ofte i mellemfolkelige forhold antog
sagen en formel skikkelse. Man krævede spørgsmaalet om
sanktion af stortingsbeslutningen behandlet i sammensat stats
raad, og Dunker, som stod de daværende statsraader, særlig
Birch-Reichenwald og Motzfelt, personlig nær, vil vide, at der
isaafald var lovet sanktion. Men den norske statsraadsafdeling
(Sibbern, Birch-Reichenwald og Møinichen) modsatte sig be
stemt at indbringe sagen i sammensat raad. Og det med
rette. Thi det vilde være afgjørende at erkjende svensk med
bestemmelsesret i en række norske grundlovsspørgsmaal,
der ligger udenfor rigsakten. Resultatet blev, at kongen
i norsk statsraad den 4de april negtede sanktion. Tre dage
efter, nemlig den 7de april, behandledes i svensk statsraad
riksdagens henvendelse, den var dateret 2den april, angaa
ende Anckarsvärds og Dalmans motioner; der faldt i den
svenske regjerings foredrag og i kongens diktamen udtalel
ser om statholdersagens unionelle karakter og om revisions
spørgsmaalet, som i høi grad berørte Norge, og det uagtet
kongen resolverade udsættelse af revisionsspørgsmaalet. Den
norske statsraadsafdeling forlangte oplysning om den svenske
statsraadsprotokol og ved trusel om at forlange afsked op
naaede de at faa protokollen meddelt til forelæggelse for
sto rtinget, og i norsk statsraad den 21de april protesterade
de mod de svenske udtalelser.
Frø svensk side krævedes der altsaa, at statholderposten
ikke maatte ophæves uden Sveriges samtykke, og at der
skulde foretages en revision af rigsakten for at udvide unio
nen med et unionelt statsraad og et unionelt parlament m.m.
Den norske regjering havde urokkelig afvist disse krav og
forelagde nu regjeringsprotokollerne for stortinget. Dette
nedsatte en særskilt komite, som udarbeidede forslag til en
udtalelse, der væsentlig skal være forfattet af Schweigaard
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
