Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
med en Del tilføielser af Aall og Joh. Sverdrup. Indstillingen
til en adresse blev vedtaget sent paa natten den 23de april.
Den hævder Norges ret til seiv at raade over sin grundlov
og «hvert riges eneraadighed i alle anliggender, der ikke er
betegnede som unionelle». Om revisionen heder det deretter:
«Stortinget er overbevist om, at ingen norsk mand, der
agter sit fædrelands rettigheder og sin egen ære, vil deltage
i revisionen paa andre vilkaar, og den seneste tids begiven
heder i Sverige har ulykkeligvis i Norge opvakt en alminde
lig frygt for, at der fra svensk side vil blive gjort forsøg paa
at give revisionen en anden karakter.» Med tilslutning af
den »norske regjering blev adressen forelagt kongen den 10de
mai næstefter.
Trods denne afvisning fra de norske statsmyndigheders
side, fremkom den svenske justitiestatsminister i sammen
sat statsraad den 9de april 1861 med forslag om at optage
revisionen og nedsætte en unionskomite. Sagen blev sendt
den norske regjering til betænkning. Den 21de oktober blev
denne afgivet under enstemmig og uforbeholden tilslutning
til justisdepartementets foredrag, hvis chef nu var Chr. Birch-
Reichenwald. I foredraget var hentydet til udenrigsminister
Manderstrøms før omtalte cirkulære til gesandterne angaaende
Anckarsvärds motion og til svenske regjeringsmedlemmers
mening hosten 1859, at statholdersagen kunde ordnes som
et udelukkende norsk anliggende. Da regjeringsindstillingen
kom til Stockholm, forlangte statsminister Sibbern, at begge
disse bemerkninger skulde udelades. Da regjeringen i Kri
stiania negtede dette, søgte han den 2den november sin ai
sked. Den 16de førelagde statsraadsafdelingens to andre
medlemmer, Bretteville og Lange, inclstillingen for kongen,
som æskede «forklaring angaaende nogle udtryk i den».
Den 30te fik Sibbern afsked og statsministerembedet i Stock
holm blev tilbudt Birch-Reichenwald, som afslog det. Kongen
maatte nu reise til Kristiania for at løse ministerkrisen. Da
Petersen, Birch-Reichenwald og Kittel Motzfeldt fastholdt de
omstridte bemerkninger, fik de afsked den 12te december.
Den 14de holdtes igjen statsraad af de øvrige medlemmer
af regjeringen, Riddervold, Bretteville, Lange, Manthey, Møi
nichen og Wergeland, og nu blev indstillingen, der fraraadede
revision, vedtaget med de begjærede udeladelser. Deretter
blev regjeringen rekonstrueret den 17de; Sibbern blev igjen
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
