Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. G. Ueland.
rettigelse og ethvert riges eneraadighed i alle anliggender,
der ikke er betegnede som unionelle, og som i Hs. maj.s
diktamen af 18de februar 1862 paaskjønner et udtryk for
den samme opfatning af de vilkaar, hvorpaa en revision kan
foregaa og høistsammes omhu baade for unionen og for
hvert af rigernes selvstændighed, beslutter, at de stor
tinget den 6te oktober f. a. oversendte dokumenter vedlægges
protokollen.»
Forslaget var istandbragt ved underhaandsforhandlinger,
og Harbitz, brødrene Sverdrup og Richter skal have deltaget
i dets affattelse. Birch-Reichenwald, som nu sad i tinget,
oplæste en kort tale, hvori han advarede mod dets ved
tagelse, og forlangte talen vedlagt protokollen. Forslaget
blev bifaldt mod 7 st. (Birch-Reichenwald, Holst, Holmboe,
Knutzon, Schwartz, Daae og Trøften).
Beslutningen er tvetydig. Paa den ene side fastholder
den grundlaget i adressen af 1860, paa den anden side over
lader den valget af «tidspunkt» til kongen. Den kunde der
for fortolkes i to retninger. Og efter situationen blev den
en tilslutning til ministeriet; dette blev endmere præciseret
derved, at Birch-Reichenwald, som netop var repræsentanten
for unionspolitiken af 1860, saa alvorlig optraadte mod den.
Stortinget brugte her en gammeldags diplomatisk form for
at skjule dybtgaaende uoverensstemmelser, og denne feil bar
sine frugter. Allerede i trontalen ved stortingets slutning
gav regjeringen stortingsbeslutningen den fortolkning, som
den ønskede. Nu ansaa den «forbandelsen» over revisions
forhandlingerne hævet.
Man har ofte spurgt om aarsagen til denne svaghed og
denne imødekommen fra stortingets side. Den maa søges
først i et bagslag efter stemningen i 1860 og dernæst for
nem melig i regjeringens imødekommende optræden mod
stortinget. I trontalen ved tingets aabning lovede den
sanktion paa juryloven, hvis den blev vedtaget af stortinget.
Rigtignok negtede den sanktion paa beslutningen om aarlige
storting, men alene af formelle grunde; den fremsatte sam
tidig kongelig proposition om sagen til afgjørelse paa næste
storting. Og denne sag tillagde Ueland og Sverdrup den
største vegt. I det før omtalte brev til Ueland af 1862
skriver Sverdrup: «Lad os derfor alle som en Mand arbeide
for aarlige Storthing; det er den største Tjeneste, vi kan vise
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
