Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12te september 1901.
J. Løvland.
9 Samtiden. 1902
O. G. Ueland.
ov<er, at han i almindelighed ikke faar sove godt. I forud
anelse havde han, som før omtalt, under debatten om aarlige
storting den 12te marts givet sit «politiske testamente»,
men ingen tænkte, at hans dage skulde blive saa faa. At
han tænkte meget paa at trække sig tilbage, er nok sikkert,
men unionsaktens venner haabede dog at se ham igjen
næste ting.
Da bragte telegrafen det bud, at den gamle fører var
død i sit hjem den 9de januar 1870. Det vakte deltagelse
og sorg i alle kredse; man følte, at her var en stor mand
gaaet bort, som det norske folk skylder uendelig meget.
Viinje gav ham følgende ettermæle:
det lovar fram aa bera, som det bar,
at bondestortingsmenn kan vera slike
som gjenom seksogtreti aar du var.
Med alt du vann og fremst i striden blenkte
paa nytten for deg sjølv du aldri tenkte.
Det likvæl var ’kje fritt, dit auga veikna
og dimdest for våar store samriks-sak;
men dette me for mykje lite reikna,
kven gjeng paa alder som i ungdom rak?
Han blev begravet under stor deltagelse paa Heskestad
kirkegaard. Hans marmorbyste staar i stortingets för
samlingssal ved siden af bysten af hans store modstander
Schweigaard og sammen med hans gamle venner og kamp
fæller Baggerud, Joh. Sverdrup og Jaabæk. Den 31te januar
1870 feiredes i studentersamfundet fest til fædrenes minde.
Her holdtes mindetalen over Ueland af en af «Vort Lands»
mænd, den unge kandidat C. Berner, den nuværende stor
tingspræsident, og Bjørnson havde digtet en høistemt
mindesang, hvis to sidste vers lyder saaledes:
Seiv gammel, træt og svækket
han trodde paa sit verk,
Fra vinternattens gysning
han festlig ledtes ind
i sagahallens lysning
mod høvdingbænkens trin.
Saa mangen gammel herre
sig reiste og gik fram,
men først af dem kong Sverre,
han var i slegt med ham.
Han sank indunder merke
og vilde længer frem,
derfor Valkyrier sterke
bar gubben med sig hjem.
den folkeaand han vækked
blev altid mere sterk.
Det lovar godt for Norigs land og rikje,
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
