Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Jaabæk.
meningsfæller forskjellige forslag, f, eks. i 1845 om forøget
statstilskud til almuskolevæsenet, i 1851 om bevilgning til
amtsskoler og høiere almuskoler og om bidrag til almubibli
oteker, 1857 forslag til lov om postbefordringen. Man saa
i ham og den unge Nedenes-repræsentant Enge Uelands ned
ste medarbeidere blandt hans standsfæller. Naturligvis mer
kede man allerede fra først af en vis tilbøielighed hos Jaabæk
til at gaa udenfor geledet, ikke altid til venstre. Da han i
1857 stemte for den latinske stil, fik han megen ros fra kon
servativt hold. Hans stilling i stortinget viser sig deri, at
han fra 1859 var medlem af valgkomiteen og blev valgt til
medlem af etpar specialkomiteer samt til suppleant til kro
ningsdeputationen til Stockholm 1860; han var ogsaa medlem
af den kongelige kommission om markefred og gjærdehold.
Efterhvert modnedes imidlertid den tanke at optage en sy
stematisk kamp mod embedsmændenes formentlige forrettig
heder (uafsættelighed og pensioner) og deres indflydelse i
stortinget og i samfundet.
Vinteren 1862 bebudede han et skrift «om stortingsvalg
og sidste stortings repræsentanter». Det udkom ikke; deri
vilde han antagelig have opstillet det program, han reiste
paa stortinget 1862—1863 i sin tale og især i sin stemme
givning, og som han senere søgte at fremme gjennem bonde
vennernes organisation og sit blad «Folketidende». I tinget
1862-1863 gjorde han sig til opgave at hævde, at pension
var en «naadeløn», en understøttelse, man gav udtjente stats
tjenere i forhold til deres träng; de, som havde formue, skulde
intet have; det var falskt, at pensionen er en «efterløn», som
statstjeneren har ret til. Som bekjendt har Jaabæks ansku
else forlængst trængt igjennem. Ligeledes forkyndte han
sparsomhed poa alle feiter, især ved ikke at bevilge høie
lønninger eller udgifter, som kunde undgaaes. Høsten og
vinteren 1862—1863 stod der jevnlig i stortingsreferaterne
om deslige bevilgninger: «mod 1 stemme (Jaabæk)», saa
det vakte almindelig opsigt, Det var det, han ønskede,
og modstanderne tjénte ham i at paakalde almenhedens
opmerksomhed. Aviserne indeholdt indtil skjeldsord nær
gaaende angreb paa «Listerbonden» og hans neipolitik
(se saaledes i Botten-Hansens «Illustreret Nyhedsblad» nr.
51 og 52 for 1862 en «aarsprædiken til vestlandspartiet»).
Værst blev det, da det rygtedes, at han agtede at stemme
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
