Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
mod juryen og aarlige storting, da fik han ogsaa sine
venner mod sig.
Juryloven forelaa i ny bearbeidelse, og trontalen havde
lovet sanktion, ifald den blev vedtaget af stortinget. Sagens
venner følte sig sikre. Saa stränder den paa etpar stemmer
i lagtinget, deriblandt Jaabæk, og han fik væsentlig ansvaret.
Ueland dømte dette strengt; det var et frafald, et forræderi,
mente han. Man merker de bitre minder derom i Jaabæks
nekrolog over öeland i hans blad for 1870. Der blev lagt
forholdsvis mindre vegt paa, at han stemte mod aarlige stor
ting, da den sag blev bifaldt ligevel. Men bruddet med Ue
land, Enge og flerheden af hans gamle venner var fuldstæn
digt. Han dannede nu et parti for sig seiv, hvortil i det høieste
kunde regnes Bergsager, Skjerkholt og etpar til. Det samme
viste sig ved det overordentlige storting 1864, hvor han selv
femte stemte mod enhver bevilgning til rustninger for del
tagelse i den danske krig. Blandt dem, der nu i mange aar
blev hans farligste modstandere, var det udbredte folkeblad
«Almuevennen».
Da stiftede Jaabæk den 20de februar 1865 en förening af
meningsfæller i sit eget amt med overbestyrelse i Mandal og
ham seiv som formand. Navnet laante de fra Danmark og
kaldte sig «bondevenner». Programmet var: «a. Sparsomme
lighed i statshusholdningen og forsigtighed hjemme i her
rederne. b. Frihandel, frit arbeide, fri virksomhed, fri hjælp
somhed.» De opfordrede meningsfæller i andre amter til at
stifte lignende foreninger i hver bygd for at øve indfiydelse i
herredet og at samles til amtsforeninger, der igjen under
overbestyrelsen dannede en landsforening. I juli 1865 ud
kom «Folketidende» som foreningernes organ. Bladet var re
digeret af Jaabæk og helt igjennem præget af ham. Det
vandt hurtig stor udbredelse over hele landet, og efterhaanden
blev der stiftet foreninger i alle amter undtagen Finmarken.
Ved valgene 1865 havde organisationen endnu ikke vundet
større indfiydelse, men i 1868 paavirkede den valgene i flere
amter, og man følte, at Jaabæk og bondevennerne var hlevet
en magt, der maatte regnes med.
Bondevennerne gjenoptog John Neergoards program om
valg af bare bønder til tingmænd fra amterne. Jaabæk be
breider Ueland, at denne ikke vil se paa tingmændenes sam
fundsstilling. Han mener, at embedsmænd helst ikke bør
212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
