Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Holst Jensen: Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Alexander Puschkins gutteaar og første opholcl i St. Petersburg.
Vi kan gi Reinholdt ret, naar han siger, at digtet er «livs
friskt, duftende som en netop udsprunget, skjønt endnu
afgjort umoden knop» l.
Komponisten Michael Gl in ka, grundlæggeren af den
nationale skole i russisk musik, en skole, hvis repræsen
tanter er mænd som Scrov, Dargomirjki, Tsjajkovski, Rimskij,
Korsakov o. fl., har benyttet indholdet af Puschkins epos til
en opera af samme navn.
Det aar, «Ruslan og Ljudmila» saa lyset, var for Pusch
kin meget skjæbnesvangert. Kort før digtet udkom, hændte
der ham noget, som ikke blot greb afgjørende ind i hans
liv, men ogsaa blev den ydre aarsag, der gav hans digtning
det bestemte præg, som den siden skulde beholde.
Uagtet Puscbkin ikke egentlig havde synderlig interesse
for politik og en sterk aversion for alle politiske problemer,
var han paa den tid en afgjort tilhænger af de liberale og
demokratiske idéer, som størsteparten af Ruslands intelligente
ungdom hyldede. Dog saaledes, at han paa samme tid var
sig sin aristokratiske fødsel og herkomst fuldt bevidst og
altid vilde betragtes som en fornem herre. Han kunde og
saa være noksaa köld og afvisende ligeoverfor borgerlige for
fattere, naar de vilde behandle ham som sin kunstfælle og
ligemand. Puschkins oppositionelle standpunkt kommer
allerede frem i et digt, han 1818 skrev til en af sine venner,
Pet r Tschaadjev, den samme, der senere vakte en saa
umaadelig opsigt ved sin kritik over russiske forhold. Her
opmuntrer han vennen, hvem de feilslagne forhaabninger
om en bedre tid har gjort mismodig og forsagt. «Seiv om
tyranniets despotiske vilkaarlighed endnu slaar os mangen
dyb vunde, saa vil vi dog i enigt broderforbund staa trofast
paa vagt for fædrelandet. Vi venter paa det salige seiers
budskab, at frihedens morgenrøde smiler os imøde, som
den af kjærlighed optændte yngling venter paa gjensynets
time. Lad os vie fædrelandet al vor stræben og al vor
tanke! Ven, vær trøstig! Snart vil du se lykkens foraarssol
1 Alexander von Reinhold t: Geschichte der russischen Litte
ratur, Leipzig 1886, s. 549.
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
