Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Holst Jensen: Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Holst Jensen.
skinne. Folket vaagner ved vaarens vindpust, og paa tronens
hensmuldrende ruiner vil vore navne straale.»
Den unge republikaners spottelyst og skarpe tunge var
almindelig kjendt og frygtet. Hans revolutionære digte,
bidende epigrammer og vittige ordspil, hvor han svang svø
ben over absolutismen, det brutale censurvæsen og hele det
raadende aandstyranni, cirkulerte i utallige afskrifter. Hans
jakobinske ode «Til. dolken» fløi paa den maade hele landet
rundt og «blev ligesom alle misfornøiedes kredo» 1. Regje
ringen saa paa ham med alt andet end blide øine, og poli
tiet havde stadig sin opmerksomhed henvendt paa ham som
et farligt subjekt.
I virkeligheden var Puschkin meget nær ved at bli
sendt til Sibirien. Havde ikke Capodistria, som dengang var
udenrigsminister, og Karamzin, der i Puschkin saa den
største poetiske genius, Rusland hidtil havde frembragt, og
tillige var hans personlige ven, lagt sig ud for ham, vilde
han vistnok ikke ha undgaat en saadan skjæbne. Keiseren
havde forøvrigt seiv meget høie tanker om Puschkins be
gavelse. Det smukke digt «Landsbyen», som han just
skrev paa denne tid, havde i den grad tiltalt Alexander, at
han efter at ha læst det skal ha sagt til fyrst Vassiltschi
kov: «Fattes remeräer Pouchkine des bons sentiments que ses
vers inspirent.» Udentvil vilde Puschkin ha sluppet med
en alvorlig reprimande, hvis ikke to af de verserende spotte
digte, som digteren havde skrevet om Ruslands mægtigste,
men ogsaa mest forhadte mand paa den tid, grev Araktjejev,
denne feige og grusomme despot, der ved listigt kryberi i
förening med jernhaard disciplin og stor arbeidsdygtighed
havde forstaat at vinde en aldeles eneraadende indflydelse
hos zaren, uheldigvis var kommet denne for øie. I det ene
kalder Puschkin Araktjejev en simpel infanterisoldat og gjør
blodig nar af hans adelige devise: troskab uden smiger, i
det andet siger han, at han har fortjent den herostratiske
berömmelse at dø samme død som Kotzebue, den bekjendte
filisteragtige skuespilforfatter og Ruslands tro og servile tjener,
der myrdedes 1819 i Mannheim af student Karl Sand. Dette
var mere, end keiseren kunde taale. At udtale sig saaledes om
den mand, der som ingen anden i hele riget besad hans fulde
1 Johs. Scherr: Illustr. Gesell, der Weltlitt, 9 Aufl., 2ter Bd. Stutt
gart 1895, s. 405.
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
