Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovelock Ellis: Det spanske folk - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det spanske folk.
I en studie over det franske folk har jeg andetsteds vist, at
enhver provins i dette land har sin egen intellektuelle karakter,
og at nåar vi undersøger den franske historie og sætter landets
store mænd i forhold til deres respektive hjemstavn, kommer en
mængde komplicerede fænomener i harmonisk orden. Ved første
øiekast skulde vi vente at finde den samme aandelige forskjellighed
i Spaniens provinser, som vi finder i Frankriges. De iøinefaldende
forskjelligheder i Spaniens gamle kongeriger er saa udprægede og
deres politiske historie saa ulig, at vi ser efter noget radikalt for
skjelligt ogsaa i deres folks temperament, saaledes som det skulde
give sig udslag i deres store mænd. Gjennemgaaende ser det imid
lertid ud til, at vi maa lede forgjæves. I sin almindelighed finder
vi rigtignok, at religiøs begeistring er fremherskende i Castilien,
praktisk initiativ og kommerciel begavelse i Aragon og Catalonien,
at Galizien og de andre nordlige provinser frembringer haandens
arbeidere, medens Andalusien og de andre sydlige provinser ud
merker sig ved kjærlighed til de skjønne kunster. Men skillet
mellem normanner og provencaler, bretoner og gascogner er
meget dybere. Det er ikke klart, hvorfor Cid skulde komme fra
nordost, den «store kaptein» fra sydvest, hvorfor Marlial .skulde
komme fra sydost, og Gampoamor den belydeligste spanske
digter af nyere dato, med en kunstnerisk metode og et præg, der
ligner Martials efter et tidsrum af 2000 aar fra nordvest.
Spaniens oprindelige befolkning, saa langt vi kan gaa tilbage,
var hovedsagelig iberisk. Hvem ibererne var, er et problem, som
længe satte antropologer i forlegenhed. Den store antropologiske
banebryder Brocas, saavelsom Thurnams, tidlige forskninger, fulgt
af nyere undersøgelser af Cartailhac, Siret og Sergi, har i hoved
sagen løst dette problem. Det er ganske klart, at ibererne dan
nede en del af en stor middelhavsraee, som kom til Spanien fra
Afrika og muligens, som Sergi tror, havde sit oprindelige hjem i
det nordøstlige Afrika hvor de endnu kan sees i sin reneste
form, af de gamle kaldt libyer, nu kabyler og berber. Denne
race spredte sig efterhaanden over hele Middelhavets kyst og ud
bredte sig i nordvest lige til Britannien, før kelternes komme.
Som det Afrika nærmest liggende land blev Spanien det specielle
europæiske sæde for den ur-afrikanske race og har vedblevet at
være det lige til vore dage; baskerne i sine isolerede bjergegne
har, som nu almindelig erkjendes, bedst bevaret de oprindelige
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
