Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lagmand Dahl.
forbindelse af disse gjennem skjøn eller slutninger kan vid
net danne sig et fuldstændigt billede af, hvad der virkelig
har tildraget sig. Ofte kan dette billede falde noksaa klart
og blive fastholdt i denne skikkelse indtil gjengivelsen. Men
altfor hyppig indtræder paa det ene eller andet tidspunkt en
fordunkling.
Særlig den omstændighed, at skjøn eller slutninger dan
ner en naturlig bestanddel af de fleste iagttagelser, er egnet
til, ret som det falder, at give disse et eller andet. tilskud
udenfor virkeligheden, eller omvendt at afstreife dem deres
fuldstændige indhold Man er ikke vant til at betragte en
levende eller omvendt en noget træg forestillingsevne som
nogen synderlig beskjærelse af et menneskes normale egen
skaber. Og dog tinder man her en af hovedgrundene til
de udglidninger i opfatningen, der i saa langt større ud
strækning følger vidnesbyrd, end man vil være tilbøielig
til at tro.
En levende indbildningskraft synes mangengang at give
vidnet en tilgift af, hvad man kan kalde b isans. Man
faar ikke sjelden et indtryk af, at fantasien i noget mon har
foregrebet sansningen eller med etslags tildannende følge
indvirket paa denne. Dette gjælder endog den mest enkle
iagttagelse. Men navnlig spiller denne art fantasi mester, jo
mere sammensat iagttagelsen er. At en sansning overføres
fra et led af denne til et andet, er saaledes noget, der ind
træffer, ret som det er. Hertil bidrager det visselig ikke lidet,
at de forskjellige træk eller led af den begiven hed, hvorom
vidnet har at forklare sig, ofte følger saa hurtig paa hinan
den, at vidnet ikke vil have saa ganske let for at skille ud
og stille i den rette belysning hvert moment for sig.
I en overfaldssag, som nylig forelaa for en af vore lag
mandsretter, blev det endelig bevist, at fornærmeren havde
lyst og den fornærmede mørkt håar. Men et af de forøvrigt
greieste vidner i sagen forklarede sig i dette punkt stik om
vendt. Han kjendte ikke tidligere personerne og havde i sin
forestilling ladet dem veksle haarfarve. I den samme sag op
traadte et andet vidne, der udstyrede fornærmeren med en
baghun, den fornærmede med en garstaur som vaaben. Det
blev imidlertid tilfulde bevist, at forholdet var det modsatte.
Men vidnet var dog af dem, man kalder «gode», bedømt efter
personlighedens maalestok. ,
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
