Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Vidnebevisets vrangsider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vidnebevisets vrangsider.
At forklaringer om, hvad der er opfattet gjennem øiet,
falder fra hinanden, nåar vedkommende vidner har seet til
dragelsen fra forskjellige steder, förekommer meget hyppig.
Retten har i slige tilfælde undertiden havt anledning til at
prøve, hvilken indfiydelse de forskjellige synsvinkler øver, og
paa den maade har en ellers yderst sælsom vidnestrid faaet
en høist naturlig opløsning, uden at nogensomhelst nævne
værdig skygge er kastet over vedkommende vidner.
Hvor fa rve r spiller ind, er intet almindeligere, end at et
vidne overfører en farve fra en gjenstand, der vedkommer
forbindelsen, til en anden.
Lignende udglidninger hører nær sagt til dagens orden
for de øvrige sansers vedkommende. Angaaende lugt og
smag tinder dette forøvrigt en ret naturlig forklaring deri, at
vidnet regelmæssig maa søge en sammenligning, som det ikke
magter. Undertiden gjælder dette ogsaa opfatninger gjennem
øret, f. eks. hvor der er spørgsmaal om, fra hvadslags instru
ment visse toner skriver sig. Forfatteren har saaledes engang
modtaget et vidnesbyrd, der forvekslede en violins toner med
en lirekasses, og en anden gang et do., der endoggik ud paa,
at vidnet havde troet at høre orgelspil fra en hornsekstet.
Seiv opfatningen af ord, udraab eller skrig misledes ikke sjel
den enten ved en noget mangelfuld sansning eller ved, at
der blander sig en af den gjækkende fantasi hidført fordom
ind i det umiddelbare incltryk, medens vidnets oprigtighed
ikke destomindre kan være hævet over al tvil.
I mange tilfælde kan selve sansningen være helt tilfor
ladelig; men den begivenhed, vidnet tror at opfatté, giver alli
gevel i vidnets forestilling et misvisende billede paa grund
af foregribende fantasi eller vilkaarlige tilskud af slutninger.
Disse kan nok synes helt vel begrundede, og dog fører de
vidnet i større eller mindre grad paa afveie.
I en legemsfornærrnelsessag provede saaledes engang et
vidne, at tiltalte havde begyndt et slagsmaal ved at rette et
angreb mod en mand, til hvis forsvar den kort efter fornær
mede havde tun det føie til at optræde. Vidnet havde seet
tiltalte hæve sin haand mod denne tredjemand, havde hørt
et derpaa følgende klask, og havde tillige hørt høirøstet tale
og raab, som det antog for mundhuggeri. Alle de ydre træk
havde sin rigtighed, saa vidnet ikke kunde synderlig fortæn
kes i sin opfatning og skildring af det forefaldne. Under
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
