- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
346

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Caleta Buena

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Katarina Beer.
hestene løse tøiler, dreiede sig rolig om paa forsædet og be
gyndte at konversere os, og saa forstod jeg jo efterhvert, at
saan kjører man paa pampaen. Senere havde jeg mange af
disse ture, den uges tid vi opholdt os der. Ridning og kjø
ring er den væsentligste adspredelse man har her, og det er
en herlig, fri fornemmelse at sprænge slig afsted, med en
uendelighed af rum for sig paa alle kanter. Afstandene er
jo ogsaa saa store, at vil en komme frem, nytter det ikke at
holde paa vort civiliserte tempo. Saa reiser man hen og
hilser paa en nabo B—lo miles borte, i et andet officina.
Rider hjem, efteråt solen er gaaet ned, og luften pludselig blir
saa kjølig, at det føles godt og lunt med en manta over sig.
Og saa kommer stjernerne frem; og i den tørre gjennem
sigtige luft er de saa tindrende klare, og der er saa myl
drende fuldt af dem indenfor den vide horisont, at en faar
en følelse af, at en i grunden aldrig før har vidst, hvad en
stjernehimmel er for et betagende syn. Jeg kunde neppe tro
mine egne øine, da jeg fik øie paa Karlsvognen, her paa
20 ° sydlig bredde. Men der stod den og blinkede, gam
mel kjendt, lavt over den nordlige horisont. Vi var jo ogsaa
3000 f. o. h., og vi kunde se dem saa klare, helt ned hvor
ørkenranden mødte himlen.
En dag red vi hen og besaa Josefinas salpeterminer.
De er umaadelig rige, og salpeteren förekommer i store
rene klumper, lyseblaa, rødlige, hvide, af op til 90 pet.
I et strøg, hvor de holdt paa at arbeide, fandtes en masse
forsteninger af sjøskjæl, sjøstjerner, muslinger, som viser,
at dette strøg, som nu ikke eier vand, før man kom
mer til en dybde af 50—70 f., engang har staaet under
havet. Med vindmøller pumpes det vand de behøver op fra
saadanne dybder; men det er temmelig saltholdigt og maa
for at kunne bruges til drikkevand kondenseres. Der er en
egen charme over pampaen, over det frie aabne udsyn, det hav
af lys, som omgiver en. Ja det kan være for meget af det
gode; rent blændende for øinene midt paa dagen, nåar solen
strømmer ned fra en skyfri himmel og refleksen kastes til
bage fra den hvide sand. Luften er saa ren og let. Ikke et
insekt, Ja seiv hedeste sommertiden, nåar varmedisen staar
og skjælver over sandhavet, kan man f. eks. faa ferskt kjød
til at tørre ind uden at bedærves, nåar man bare hænger
det frit i luften og paa et sted, hvor ikke mennesker bor. Men
346

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free