Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstens væsen
menneskene i tilværelseskampen. Saaledes som den ide
høieste blomstringstider har været, maa den være, dersom
den skal opfylde sin hensigt, Kunstens berettigelse og nød
vendighed fremgaar af dens eksistens. Dér den er er den
ikke noget tilfældigt og överflödigt i livet, men noget nød
vendig hgesom næring og klædning, bolig og forplantning
Kunstens love fremgaar altsaa af dens væsen Det
gjælder kun at erkjende dette, det vil sige paa rigtig maade
at udfinde det ngtige og afgjørende i enhver kunstnerisk
virksomhed, og man har samtidig fundet lovene for dens
skaben. Enhver kunst er god, som stemmer overens med
det i kunsten tilblevne udviklingshistoriske væsen, det vil
sige med menneskenes æstetiske slegtsinstinkt, enhver
kunst er siet, som ikke stemmer overens med det. Eller
med andre ord: enhver kunst er god, som nytter slegten
enhver kunst siet, som skader den. Kunstlærens opgave er
altsaa simpelthen den, at opdage og forklare dette"slegts
instinkt. Alt andet udledes derafaf sig seiv.
Den store vanskelighed, som her møder, ligger deri at
kunsten tilsyneladende siet ikke er en enhed, at der gives
forskjellige kunstarter, forskjellige kunstretninger, at kunsten
har artet sig efter de folkeslag, stammer, individer, som har
udøvet den, og derfor viser mange forskjellige ansigter. Det
gjælder altsaa at føre bevis for, at denne forskjelligartethed
kun er en uvæsentlig, at den blot angaar ydre ting, og at
alle kunster og kunstretninger i deres kjerne dog stemmer
overens med hinanden. I virkeligheden beviser jo forskjel
hgheden i og for sig ikke, at det at finde noget fælles vilde
være umuligt. Thi saadanne forskjelligheder og usikker
heder i det empiriske bevismateriale findes i alle viden
skaber, der tager sigte paa menneskene, ogsaa i saadanne,
der tilskriver sig normativ karakter.
Naar en anatom taler om lovene for den menneskelige
legemsbygning, mener han ikke dermed, at alle menneske
lige legemer stemmer nøiagtig overens med hinanden i alle
enkeltheder, men at de trods alle forskjelligheder dog har
tilstrækkelig fælles kjendetegn for at kunne henregnes til
samme art. Naar medicineren opstiller normer for prophy-
Jaxe og therapi, mener han ikke dermed, at ethvert legerae
ved enhver smitte skal reagere paa samme maade, at virk
ningen af ethvert lægemiddel skal være tilgjængelig i lige
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
