Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
qro Johan Bøgh.
grad, men at menneskene inden visse grænser er lnnanden
tilstrækkelig lige, til at muliggjøre en opstilling af almene
love for sygdomsomsorg og helbredelse. Naar pædagogen
udformer en videnskab for opdragelse, saa ved han meget
vel at i praksis maa der individualiseres. Men det hindrer
ham ikke i, ud fra den menneskelige sjæls væsen, saaledes
som han empirisk har forsket den, at forme visse love,
som er gyldige af den grund, at de stadig bekræftes. Und
tagelser bekræfter regelen. Der gives ingen videnskab om
mennesket, som ikke maa regne med saadanne undta
gelser, med en vis valden i bevismaterialet, og alhgevel gaar
de alle ud fra en forholdsmæssig enhed i menneskenes
aandelige og legemlige væsen. En psykologi vilde simpelt
hen være umulig, om ikke alle menneskers sjæle stemte
overens med hinanden i mange og vigtige ting. Og ligesom
det vilde være meningslöst, at skrive en særlig psykologi
for hvert menneske, vilde det ogsaa være meningsløst, at
bestemme kunstens love særlig for hvert menneske.
Den indvending, som sedvanlig anføres ligeover tor den
normative æstetik, at forskjellige mennesker føler helt for
skjellig med hensvn til kunst, er altsaa ikke holdbar. Æste
tiken staar i denne henseende ikke ugunstigere end alle
andre videnskaber om mennesket. Naar disse ikke lader
sig nøie med en ligefrem beskrivelse, men gaar videre og
ud fra kjendsgjerningernes beskaffenhed udvikler et «skal»,
det vil sige en lov for gjøren, tænken og følen, er der ingen
grund til at fråkjende æstetiken denne normative karakter.
At «smagen» netop i kunstsager er meget forskjellig, be
røres paa ingen maade heraf. Thi desuagtet er der mulighed
for, at der udover dette er noget fæl les tilstede, hvad der ved
enver god kunst lader sig paavise, det som netop repræsen
terer menneskenes kunstneriske slegtsinstinkt. Det er just
dette, det gjælder at linde. Den videnskabelige æstetiks
opgave er da nøiagtigere sagt den, gjennem psykologisk ana
lyse af den kunstneriske nydelse og skaben og ved fordoms
fri benyttelse af alle os bekjendte kjendsgjerninger at hnde
menneskets æstetiske slegtsinstinkt, det almenmenneskelige
i enhver kunstnerisk virksomhed.
Denne opgave maa ikke forveksles med den tidhgere
æstetiks fordring paa at foreskrive kunsten bestemte former
eller et bestemt indhold som et for altid «skjønt». Meget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
