Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunstens væsen. 35g
gjælder det her, at udskille det varige i kunsten fra det for
gjængelige og vekslende, at paavise, hvad der i kunstens
historie har bevaret sig gjennem forskjellige former og for
skjelligt indhold vedblivende som evigt, som almengyldigt,
Forfatteren forklarer denne forskjel ved følgende eksempler.
Den ældre æstetik sagde: Bygningskunsten skal dele
sine verker i overensstemmeise med det gyldne snits forhold
eller efter det ligesidede triangels eller et andet formelt prin
cip. Den nyere derimod siger: Den skal føle bygverket
som et organisk hele, belive den døde materie gjennem kunst
formen, vække hos betragteren illusionen om organisk
kraft. Den ældre æstetik sagde: Maleriet skal fremstille
det menneskelig betydningsfulde, de religiøse idealer, verdens
historiens store og interessante begivenheder. Den nyere
siger: Det skal fremstille livet og naturen, ligemeget om
svunden eller nutidig, om vigtig eller uvigtig, om ophøiet
eller lavt, saaledes at indtrykket af livet, virkeligheden op
staar. Den ældre æstetik sagde: Musiken skal anvende
bestemte, i og for sig skjønne harmonier, i og for sig skjønne
rytmer i denne eller hin i og for sig skjønne sammen
stilling. Den nyere siger: Den skal gjennem rytme og
harmoni udtrykke følelser og stemninger.
I alle disse tilfælde foreskriver den ældre æstetik kun
sten et bestemt indhold og en bestemt form i den mening,
at «det skjønne» bestaar netop i dette indhold og i denne
form, medens den nyere æstetik kun forlanger, at form og
indhold skal staa i et bestemt forhold til hinanden og til
mennesket, til dets følelse, dets opfatning af naturen og livet.
Man maa indrømme, at hint er falsk, at dette derimod kan
være rigtig.
Denne modsætning har hävt en stor indflydelse paa den
teoretiske formulering af lovene. Den ældre æstetik var
enten form- eller inholdsæstetik. I første tilfælde lagde den
tyngdepunktet paa formen, i sidste paa indholdet. Begge var
lige falsk. Feilen opstod derved, at man ved eftersporingen
af lovene ikke gik forsigtig nok tilverks. Man lod gjælde
for love, hvad der kun var ydre regler, konventionelle re
cepter, som havde gyldighed for bestemte tider og bestemte
folkeslag, derimod ikke for andre tider og andre folk. Naar
kunsten i en bestemt tid, under bestemte kulturbetingelser
har et bestemt indhold og maa foretrække bestemte indhold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
