Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Kunstens væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oro Johan Bøgh.
de gotiske former i arkitektur og plastik, byggede i en ny
paa ældre former beroende stil og fremstillede livet med en
ny og intimere naturfølelse, beviser de dermed ikke, at der
ikke gives love for bygning og plastik, men kun at gotikens
love var ensidige, at man kan opnaa kunstneriske virkninger
ogsaa med andre former. Og nåar disse former afveg tildels
sterkt fra de nedarvede, var dette begrundet deri, at disse
kunstneres og for en stor del ogsaa deres publikums fore
stillinger om det arkitektonisk mulige og om naturen var
blevne andre under indflydelse af antiken og et høiere an
lagt naturstudium. Et andet tbrestillingsindliold forlanger
naturligvis en anden kunst.
Forfatteren hævder, at illusionsæstetiken betegner det
trin i æstetikens udvikling, som tillader kunsten den stør
ste frihed i bevægelsen og samtidig dog giver midler i hænde
til at erkjende dens udskeielser som saadanne. Det gjælder
for den ikke at oktroyere love, som modsiger dens væsen,
men at opdage de love, der er begrundet i dens væsen. Det
er den ikke om at gjøre at dekretere: saaledes skal kunsten
være, men simpelthen at fastslaa, at saaledes er den. Men
den er ikke saaledes fra igaar eller idag, men fra aartusen
der siden, det vil sige fra den overhovedet er naaet til sin
fulde udvikling. Det gjælder at iagttage, at beskrive, at for
klare det kunstneriske livs företeelser og deraf at slutte:
saaledes har kunsten engang udviklet sig, dette har den til
stræbt i sine blomstringstider, følgelig maa det vel høre til
dens væsen, at den har tilstræbt dette og ikke andet.
Derved at den tidligere æstetik troede at maatte se kun
stens tyngdepunkt enten i indhold eller form, blev den
tillige forført til vedblivende at sammenblande det kunst
skjønne med det naturskjønne, det etisk værdifulde med det
sanseligt henførende. Siden Kant for første gang har gjort
et genialt forsøg paa at drage en skarp grænse mellem disse
to omraader, er æstetiken, tildels under indflydelse af ka
tolsk romantik, stadig kommet bort fra den rigtige vei og
har ikke blot ikke overgaaet grundlæggeren af den moderne
æstetik i distinktionernes skarphed, men er endog bleven
langt tilbage for ham. Hvad nu fornemmelig forvekshngen
af det kunstskjønne med det naturskjønne angaar, kan der
for den, der kjender den Shakespearske poesi og det neder
landske maleri, ikke være tvil om, at det her dreier sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
