Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bolette C. Pavels Larsen: Jens Tvedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3gg Bolette C. Pavels Larsen.
den første egentlige nyrydning i den moderne landsmaals
litteratur, en rydning, der fik saa frodig vekst frem, bragte
saa rig grøde, at mange siden vilde forsøge den samme metode
eller rettere søge at komme efter metoden. Det har
gaaet heldigt for enkelte, som f. eks. Hans Seland i «Andror»
og «Eikeli», dog Jens Tvedt staar ikke alene som den
første nybryder, men ogsaa som den største mester i dyrk
ningen af nylændet, det vil sige, som skildrer af bøndernes
arbeide og hjemmeliv i Vestnorges bygder. Det «naturlige»
i Jens Tvedts skildringer var det, som straks i læserens ørne
gjorde dem eiendommelige, og jeg vidste kun at nævne en
forfatter i vor litteratur, som kunde sidestilles med «Nybrofs»
forfatter i denne henseende, og det var Amalie Skram.
Men hendes mennesker var saadanne, som skulde gaa over til
at blive byfolk, medens Tvedts var reelle bygdefolk, og det var
ligesom det naturlige passede bedre til disse mennesker, som
mest færdedes ude i naturen og der havde sit væsenthge arbeide.
«Nybrot» er typisk for Jens Tvedts bondelivsbilleder. I
denne bog naaede han straks saa høit, at han siden med ro
har kunnet st.aa paa denne høide og gjengive de iagttagelser,
han derfrå havde anledning til at gjøre.
Idet man aabner bogen, fængsles man først af det friske
norske landskab, der er målet saa smukt og med saamegen
inderlighed:
«Blaa-klaar himmel laag yver bygdi. Bøarne var slegne
og bakkarne gule. Berre i sékarne og kring tuni, der det
var mest tøda, var det endaa grønt. Paa sume gardar, der
dei hadde av det fljota kornet, stod det paa staur elder var
longe innkomet. Men der dei endaa hadde av det gamla, sema
kornslaget, for aakrarne til aa skjerast. Og i slikt godvedr
skulde det ikkje mange dagarne til, fyrr det var takande.
I Ramndal hadde dei av det fljota slaget, og der var
kornet inne. Han Tore og ho Jorrid, dei sjølve paa garden,
stod tvoeina ned paa bøen og breidde ein grand haa, dei
endaa hadde ute. Gjentungarne sullad heima aalema og
tenararne var i marki paa lauving, for der var mykje ask og
raun i Ramndal.»
Slig begynder «Nybrot». Og den passiar, manden og
konen fører, mens de gaar der og breder haa, den er værd
at høre. Disse bønder, det er bønder; ikke et ord gaar ud
of deres mund, som ikke er egte bondeudtryk for eiendomme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
