Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bolette C. Pavels Larsen: Jens Tvedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37g Boletle C. Pavels Larsen: Jens Tvedt.
natur, saaledes er han ogsaa kunstneren, som kan male
det norske landskab, vi her vest kjender og elsker.
At læse Tvedts bøger er som at komme gaaende en rigtig
blank solskinsdag paa en gammeldags, kroket bygdevei frem
til et norskt tun. Tunet kan ikke altid være rensopt netop,
folk har i «onni» ikke saa god tid. Men der er nu alligevel
hjemmehygge ved det, og renere kan der blive efterhvert.
Linerlen hopper paa stengjærdet, og Pasop vifter med halen.
Du sætter dig der paa huggestabben eller paa en stokende,
som kan ligge bortmed husvæggen, og ser udover. Og da
husker du Gunnar af Lidarendes ord: «Fager er lidi
gule aakrar og slegne bøar —»
I Jens Tvedts bog «Etterrakster» er der en stub, som
heder «Jolafta».
En unggut skal hjem og besøge far og mor en julaften.
Men det ryger op med storm, og han kan ikke komme over
fjorden. Han har det godt, hvor han er. Men hjemme er
nu hjemme alligevel. Han udmaler for sig, hvordan far og
mor og vesle søster har det nu, mens de sidder og venter
paa ham, far med brillerne paa næsen og bedstepiben i
munden studerer et gammelt «Morgenblad» ; mor gaar ud og
ind i kjøkkenet, hvor hun passer ludefiskgryden, og vesle
søster sidder borte i hjørnet med legerne sine. Gutten er
såar og syg af længsel, mens han tænker paa dette. Det er
snille folk, han er hos, og disse folk er meget «finere» end
forældrene hans. Men hjemme er hjemme.
I denne lille fbrtælling ligger kjernen i Jens Tvedts for
tatterskab.
Naar jeg har læst den litteratur, der er skrevet af vort
lands anerkjendte, moderne yngre forfattere, har jeg i det
meste og seiv i det bedste af den fundet noget frem med og
affekteret. Det er først med en bog af Jens Tvedt i min
haand, jeg har kunnet gjøre til mine saa dybe og rørende
ord som disse:
«So mangt eit framandt land eg saag. Det drustelegt og rikt
og fint og fagert for meg laag som eventyr og dikt.
Men aldri nokon gong so glad eg var, so sæl og fjaag,
som nåar dei graasteinsberg i rad paa Norigs strand eg saag.»
Bolette C. Pavels Larsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
