Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bolette C. Pavels Larsen: Jens Tvedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Willst du dich am Ganzen erquicken,
so musst du das Ganze im Kleinsten erblicken.»
Jens Tvedt.
At drøfte dybere spørgsmaal har Tvedt ikke havt anled
ning til i sine skildringer. Den eneste aandelige rørelse,
som er kommet med, er bygdepietismen.
Garborg har i «Fred» leverei den dybestgaaende skil
dring af en norsk bondes religiøse sjælekamp, en skildring,
der er uden sidestykke i vor litteratur. Gjennem den hører
vi Garborgs eget hjerteslag, og det hører vi i alt, hvad Garborg
skriver. I Jens Tvedts bøger derimod hører vi ikke hans
eget hjerteslag, - vi hører Tore RamndaPs, Hallvard Hola’s
eller Knut Eiks. Hos Garborg er psykologien en uafbrudt
graving dybere og dybere for at finde livets kjerne, om der
kan faaes noget helt udaf dette, som kaldes et menneske; vi
føler, hvordan han seiv lider, hvordan hans hele sjæl er med
i arbeidet. Hos Tvedt kommer skikkelsen frem derved, at
han føier smaating sammen, som ved en mosaik, hvor end
ikke det mindste lille stykke kan mangle; og læseren har
næsten det indtryk, at forfatteren har siddet og koset sig over
hvert stykke, han lagde ind. Naar en læser Tvedt, kommer
en til at tænke paa Goethe’s berømte ord:
Flere af de norske forfattere, der vandt sig et navn om
trent paa samme tidspunkt som Tvedt, de, der sad i byernes
lyshav og saa et broget liv pulsere, de blev pessimister. Jens
Tvedt, som sad i bondestuen og saa fattige bønder slide og
træle, han blev optimist og sangviniker. I dette ligger der,
synes mig, en dybere mening, en trøst for nationen.
Det lader sig ikke gjøre at putte Jens Tvedt i klæderne
paa en enkelt figur. Det, han repræsenterer, er selve det
sunde, norske fjordfolk.
Man siger og med rette at Jonas Lie er de norske
hjems digter. Ja, han er digteren, hvor det gjælder at skildre
embedsslegters og store forretningsfolks hjem. Der er han
mesteren.
Men de tusen og atter tusen hjems digter det er
Jens Tvedt. De hjem, han skildrer, er det, som skal holde
nationen oppe.
Og som Jens Tvedt i sin menneskeskildring er talsmand
for det uforfalskede, som vi uvilkaarlig forbinder med begrebet
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
