Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samuel Mc. Comb: Maa vi have dogmer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maa vi have dogmer?
være mere end én løsning paa problemet. Det er i individets
tidens kristne bevidsthed, at denne høieste instans maa findes
Med andre ord, den sidste instans er den religiøse bevidsthed
som alle de har del i, der er oplyst, dannet og gjennemtrængt af
Kristi lære i evangelierne, i kirkens historie, under hans aands
oplysende indflydelse. Hver tid har sit eget syn paa Kristus
I sin sidste grund er det dette syn, som maa dømme i disse tina
Det repræsenterer tidens bedste slutninger overfor bibelens
hold overfor verdens og livets mening, og om end dens afgjørel
ser ikke er endelige, forsaavidt som eftertiden ikke skulde kunne
komme endnu længere frem, er de dog for os en maalestok for
vor opfatning af sandheden. Kristus vokser i den enkeltes sjæl
han vokser ogsaa i tidernes samvittighed. Eftersom aarhundre
derne gaar, udfolder de altid rigere og sterkere hans skikkelses
idee le betydning. Vort ideal er altid jagende, som Emerson siger
maalet fjerner sig altid, eftersom vi skrider frem. Men for Kristi
domstol maa dogmerne føres frem. Alt det, som staar for hans
kritik har bevist sin ret til at eksistere; alt det, som falder sam
men for hans blik, er dødsdømt, seiv om det er graanet i men
neskeaandens tjeneste.
Nu har vi klarnet veien for vort næste spørgsmaal : hvad er
dogmernes forhold til religionen? Er det et tilfældigt eller et
nødvendigt? 6
Professor Harnack har i sin bog «Das Wesen des Christen
tums» sterkt og klart ndviklet sin yndlingssats,_at dogmerne som
et produkt af den teoretiske forstaaelse staar udenfor religionen
at de ikke er en umiddelbar sandhed fra den kristnes liv men
er skabt af en filosofisk fortolkning af kristendommen
Endog Paulus, «der som dogmatiker gjorde kristologien til sit
evangeliums grundvold, har upaatvilelig udøvet en indflydelse i
gal retning». For Harnack er derfor, som Pfleiderer bemerker
dogmernes historie «en fremadskridende fordunkling af sandheden*
lu gt af en fremadskridende sygdom i kirken og fremkaldt af den
hellenske filosofis og andre verdslige indflydelsers pludselige ind
brud». °
Men Harnack kan ikke konsekvent gjennemføre sine postu
later. «Evangeliet,» siger han «er ikke noget teoretisk system
men det er en lære, forsaavidt som det forkynder eksistensen af Gud
som fader.» Denne indrømmelse siger enten for meget eller for
idet - for meget, hvis vi strengt folger Harnacks antagelse at
kundskab er et symptom paa sygdom i teologien, ikke et sund-
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
