Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samuel Mc. Comb: Maa vi have dogmer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gg2 Maa vi have dogmer?
hedens tegn; for lidet, hvis logiken tvinger os til at modificere
den. Thi hvorledes kan vi mene det alvorlig med tanken paa en
guddommelig fader, hvis vi afskjærer den fra al ting, som kan gjøre
den forstaaelig og trolig?
Det er sandt, evangeliet siger til enhver: «Du kan kalde Gud
din fader,» men hvis dette udsagn alene skulde udtømme dets ind
hold, vilde da ikke budskabet hænge i luften som et fremmed ele
ment, trængt ind i en verden, der ikke kjender det? «Gud er din
fader» det er kjernen i Kristi budskab— alt andet er skal og
fordunkling. Og visselig kan mangen ærlig sjæl tåge denne sand
hed til sig uden at gjøre sig helt rede for alt, som ligger inde
sluttet i den; visselig kan han kjende den guddommelige naades
og kjærligheds indflydelse uden at kjende nogen trang til at finde
svar paa alle de problemer, som folger med en saadan vidunder
lig erfaring. Men en aand, som vaagner til selvtænkning, kan
ikke andet end erfare, at medmindre budskabet blot skal virke i
følelsens og fantasiens verden og aldrig udgyde sine levende
strømme over hele det aandelige livs gebet, vil der opstaa spørgs-
maal, som ikke vil dysses ned.
Du siger: «Gud er din fader ;» men jeg lever ien verden, som
jeg i fortvilelsens øieblikke bliver fristet til at kalde btind og
grusom. Hvorledes er Guds forhold lii denne verden?
Fremdeles Harnack definerer eller beskriver evangeliet
som «et glad budskab, der forsikrer os om et evigt liv, idet det
stiller den levende Gud for os». Men hvorfra kommer dette bud
skab? FraGud? Isaafald faar vi en aabenbaringslære, og denne
indeholder atter friskt materiale for dogmatisk undersøgelse og for
mulering. Man kan formindske og begrænse evangeliet saa
meget man vil, der bliver altid noget tilbage, som til sin for
klaring trænger meget af netop det, man har skaaret bort,
Hvad der er sagt om filosofien, gjælder ligemeget teologien:
filosofi er ikke noget, man kan have eller ikke have efter behag.
I en vis forstand har ethvert menneske, som hæver sig op over
det rent dyriske, en filosofi. Spørgsmaalet er blot: hvad slags filo
sofi har man? Er det en filosofi, som er sammenflikket af enkelte
tilfældige erfaringer og spredte kundskaber, eller er det en saa
dan, som udtænkes og bygges op paa grundlag af et vidt, sam
menhængende overblik over virkeligheden?
Alle mennesker er teologer, enten de vil eller ikke. Hvem
kjender ikke til, at lægmandens stolteste eie er hans teologi, skjønt
det altfor ofte er en eiendom, som er ynkelig vanskjøttet, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
