Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samuel Mc. Comb: Maa vi have dogmer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maa vi have dogmer?
den, der hænger ved traditionerne, og for den, der hylder agnos
ticismen, har de ingen fremtid. Den første anser teologien som
en fast masse, der for altid er uforanderlig; dens eksistense er
ligesom en levende dod. Den sidste synes at se den langsomt
men sikkert nærme sig den grav, som allerede er færdig til den
- Ingen af disse anskuelser vil dog staa sig for en kritisk prøve
Hvor guddommeligt end teologiens indhold er, som videnskab
er den dog jordisk og skrider frem ligesom al jordisk erkjendelse
gjennem altid fuldkomnere former og principer. Ideer er som
frøkorn, de spirer i tidernes aandelige jordbund, drager næring
ira alle kanter, vokser og forandrer skikkelse under veksten
Man taler meget om en «ny» teologi modsat en «gammel». Disse
betegnelser er strengt taget meningsløse og unyttige. Den høie
ste religiøse tænkning hos en given tids bedste aander er «ny» i
den forstand, at et træ er nyt i ethvert øieblik af sin veksf den
er «gammel» i den forstand at træet under alle sine forandringer
bevarer hgheden med den type, som den første spire indeholdt
Under fornuftens, renhedens og klarhedens udvikling vokser
stadig indsigten i det guddommeliges betydning, og dette kræver
Hl gjengjæld altid nye former, hvor det aandelige liv kan føle
sig hjemme. Saadan har det været til alle tider i kristendommen
Teologien har ikke, som bourbonerne, intet lært og intet glemt.
Tvertom, ved at glemme har den lært. Genesis er taget fra os
som en videnskabelig skolebog og er givet os igjen som et pro
letisk skrift, der ikke viser os naturens forbigaaende træk men
dens guddommelige betydning. De frygtelige billeder, som’hjem
søgte Augustins eller Dantes fantasi, da de spekulerede over udøbte
børns skjæbne, er forsvundet for senere tiders mere kristelige
tanker De besynderlige fantastiske ideer, som teologer har omgi
vet Go gatas kors med-en saadan tanke f. eks., der eksisterede
hge til Anselms dage, at Kristus ved sin død ligesom spillede
Jævelen et puds, lod ham beholde det jordiske legeme istedetfor
den guddommelige aand og paa den maade overvandt ham -
virker nu saa frastodende, at vi med engang overskuer den
uhyre veilængde, vi er skredet frem i religiøs forstaaelse. Tids
aanden har kastet sit skarpe lys over den hellige skrifts tekster
og om end meget er skrumpet sammen for det, er dog den gud
dommelige aabenbarings aandelige storhed og uudtømmelige"rik
dom gaaet op for os i en grad, der var ukjendt for en Athana
sius eller en Augustin, en Aquinas eller en Calvin.
Agnostikeren ser i sin besynderlige nærsynthed et tegn paa
385
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
