Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samuel Mc. Comb: Maa vi have dogmer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ggg Maa vi have dogmer?
oplosning, forfald og snarlig undergang i den religiøse tænk
nings fremskridt. «Alt hvad vi kjender af det som ligger bagom
den indre og ydre erfaringsverden, er i grunden det uerkjendelige;
og saa beder man os at bøie os for dette caput mortaum, dette
fantasiprodukt af en gold dialektik, som om det var den høieste
virkelighed». Nu da metafysikerne har bevist, at agnosticismen
er fornuftstridig, at den indeholder en modsigelse, staar veien
aaben for teologerne til at fjerne det slør, der skjuler den levende
Guds aasyn for os, og at aabenbare ham som en fader over aander,
skabte i hans billede og kronede med udødelighedshaabet. Og
er der ikke tegn til, at «erkjendelsen af Gud i Kristus», som
Browning siger, er nødvendig for at løse de problemer, som
videnskab og kritik har været med om at fremkalde, men er
ude af stand til at forklare? For blot at tåge en enkelt ting
seiv agnosticismen sammenblander ikke længere den menneske
lige natur med den ikke-menneskelige eller gjør mennesket til
et produkt af verdensprocessen ligesom en plante eller et dyr.
Hvilken tilhører kan nogensinde glemme afdøde professor Huxley’s
ædle protest mod at berøve mennesket dels aandelige natur, mod at
forklare alle dets eiendommeligheder ad fysisk vei; forelæseren
nærmede sig, som en referent sagde, til Paulus’s lære om natur
og naade.
Menneskets moralske natur er et eie af evigt værd i en
verden, som ellers er forgjængelig. Om de baand, der binder
mennesket til de lavere skabninger, er aldrig saa mange og fine, der
lever i det et element, som kræver slegtskab med guddommen.
Som materielt væsen synes det at være en bold, et legetøi i de
jordiske elementers haand ; men som en skabning, der alene kan
høre samvittighedens kategoriske imperativ, der kan gjøre øie
blikket til en evighed og lytte til udødelighedshaabets hvisken,
staar det der, hvor teologien altid har stillet det i univer
sets centrum. Saaledes fører videnskaben os til religionens
tærskel, og forlader os der.
En anden opmuntrende betragtning for teologen er det, at
materialismen, som truede med at forsumpe vort aandelige liv for
kort tid siden, nu overalt kommer i miskredit. Vort jordelivs historie
er ikke længere en sørgelig feiltagelse, en roman, som har mistet
sin glans, men tvertom en begyndende evighed. Idealismen har
vundet over hele linjen. «Naar materien seiv bliver underkastet
en kritisk undersøgelse, opdager man, at der ikke findes et eneste
element eller noget fænomen i den, som ikke helt igjennem er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
