- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
393

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Guder. ggg
Længe stod jeg og stirrede ind i mørket efter de sidste
toner. Jeg hørte det bløde klask af pianolaaget, som blev
lukket. Kirkeklokkerne begyndte at kime. Jeg aandede
tungt ud og famlede mig frem til døren. Nu kunde jeg
ikke længer være herinde.
Jeg slog ind i min vanlige rute. Jeg drev op og ned ad
hovedgadens knudrede brolægning. Kirkeklokkerne fortsatte
sin dunkle kimen. Og gaslygter og lysende butikvinduer
blinkede i de sorte brostene, som tungt og spredt faldende
vaade snefiller ikke kunde dække, men bare gjøre glattere
og mere glinsende.
Ja se man er saa ung og saa ensom, saa urolig og
fuld af uklare fornemmelser. Man ved saa lidet og føler saa
altfor meget.
Man ser paa alle de travle mennesker og de glimrende
butiker og alle hjemmene, hvor hyggen og glæden sidder
lunt tilrette i dybe lænestole og knækker nødder i en sky
af kongerøgelse og duft af stegte æbler. Og der klirrer et
glas. Og der brister et kys inde i mørket, hvor en eneste
eigar gløder.
Og det er, som om brystet vil springe. Man eier ikke
navn for noget af det, man føler. Og man synes at mangle
rum for det ogsaa. Ja, kortsagt alt dette her.
Nuvel. Der var en gaslygt paa hjørnet, hvor jeg stansede
for at tænke det over altsammen. Og i anden etage af nær
meste hus drog skygge paa skygge forbi et rødt gardin, i
hvis bund man skimtede blink af lysene iet juletree. Der
hørtes ingen sang i øieblikket. Men det larmede af de mange
fødder, som bevægede sig deroppe. Ak, det var, som tram
pede de mit hjerte sønder og sammen. Underetagen var mørk
som mit eget indre. Og hos en kolonialhandler paa den
anden side af gaden var der en klokke, som uafladelig klin.
gede med en dombjeldeagtig lyd. Hvergang en skranke eller
grind foran døraabningen bevægedes af de mange mennesker,.
som strømmede ud og ind, droges denne klokke over gulvet
og ringede, som om et helt kanetog för forbi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free