Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sang:
«Nu flokkes ved din rude
De sidder der og bier
Der sidder de og speider
da fænger øiets glo.
Sven Nilssen.
gangen eller i portrummet - med hatten i haanden og ban
kende hjerte - men hvis navn jeg nævnte høit for mig seiv,
naar hun spillede i etagen nedenunder, hun begyndte at lade
de første toner briste under sine fingre.
Men disse toner kaldte jeg mine svaner, fordi de sang,
idet de døde. Gulvet under mig blev en gyngende maane
belyst havflade. Hoved ved hoved dukkede store hvide fugle
op af den, slog sine vinger ud og forsvandt i mørket. Tæt
i tæt slanke skinnende halse. Et vift, et slag. Nye neb og
andre øine.
Musiken skiftede farve som den sollyse hei, naar skyg
gen af flyvende skymasser jager over den. Mine hvide svaner
blev til sorte ravne, der flagrede om i mørket. Og pludsehg
begyndte Esther at synge, hvad jeg nødigst hørte, at hun
med øine vendt mod stuen ind.
Og poplen lindt dem gynger
i kveldens dystre vind.
og skjærper neb og hvæsser klo.
Men aabner du din rude,
Og vidt de spiler vinger.
De strækker hals og skriger ud
Ja, aabner du din rude,
Et bud om nys udsprungen
kamelia med blodrødt blad,
som neb og klo har fæstet,
hvor hjerlet fordum sad.»
saa faar du vel et bud:
som bringer hjertero.
se neb ved neb og klo ved klo 1
de vilde tankefugle,
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
