Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Nilssen: Guder - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ggg Sven Nilssen.
Alle mulige og umulige ting kan man. Men hvad kan
jeg?»
«De kunde for eksempel tænde et af Deres lys,» sagde
han. «Det er dog altid smukkere, at et lys brænder, end at
det ligger utændt for kanske en god dag at blive ædt af
rotterne.»
«Kloge mand,» sagde jeg, «kloge mand, jeg ønsker at
tænde mit lys i solen, hvis det kan ske uden at brænde
fingrene og uden at smelte vokset.»
«Det kan visselig ske,» svarede han med sit fineste
smil. «I den nye tids morgen kan det ske, i det øieblik, da
solen rinder af havet.»
«Aa, hr. Lucifer,» sagde jeg, «væk mig, nåar Deres guid
hane galer denne vidunderlige morgen ind.»
Jeg stansede ved gjærdet oppe i den høiestliggende bydel.
Og jeg lyttede efter fjorden, som pustede og pæsede derude
i mørket. Der blinkede en liden lysprik frem mellem him
mel og hav, en usikkert og mat brændende stjerne lige i
randen af den sorte, stjerneløse himmelblind.
Nu burde det ikke være kveld, sagde jeg. Men den
nye tids morgen skulde det være. Og den lille dunkelt ly
sende stjerne derude skulde være Lucifer, som med sin
staldlygte drager sig paa store klakkende træsko mod vogn
skjulet for at trække solvognen frem og finde sæletøiet til sol
gudens heste.
Men ude i det trange gaardsrum, hvor morgentaagen
endnu ligger tæt og tung, hører han de slæbende skridt af
himmelportens vogtersker, mens de famler sig frem i halv
mørket, glidende paa dugvaade brostene og raslende med
sit tunge nøgleknippe.
Og han holder sin osende lygte op mod de leende piger
og begynder en nærgaaende kurtise, mens bestene stamper
borte fstalden, og solguden høres at strække sig gabende
og at raabe paa sin morgenkaffe.
Kastanjetrærne ryster sine afpillede grene over mit hoved.
Jeg lagde mig bedre tilrette paa muren og fikserede skarpt
det lysende punkt derude i fjordgabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
